Abonnementsartikel

En VW Caddy med 500 HK klarer sprintet fra 0-100 km/t på godt tre sekunder.

Den engelske VW-mekaniker Stephen Gibbons har bygget, hvad der må være verdens vildeste VW Caddy. Under bilens ydre gemmer sig drivlinjen og undervognen fra en Golf R Mk. 7.

Gibbons købte Caddy'en af et ovnrensningsfirma, der ville af med bilen på grund af en skade. Men hvad der skulle have været et mindre reparationsprojekt, udviklede sig til en ombygning, der varede i cirka to år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den i forvejen hidsige to-liters motor er blevet udstyret med bl.a. større turbo og omprogrammeret motorstyring. Det har bragt effekten op på mere end 500 hestekræfter, der sendes ned i asfalten gennem et Haldex-firehjulstræk og letvægtshjul fra Team Dynamic.

Senest i april havde Stephen Gibbons den i aktion på Santa Pod Raceway i England, hvor den klarede 402 meter på 11,26 sekunder.

Accelerationen fra 0 til 60 mph klares på godt tre sekunder, hvilket betyder, at den i optrækket kan holde trit med f.eks. Ferrari Enzo og Porsche 997.