Den inderste del af Helsingørmotorvejen får ny slags asfalt, når Vejdirektoratet lægger en særlig klimavenlig asfalt på strækningen som et forsøg på at udvikle en vejbelægning, der nedsætter udledningen af CO2 fra biler. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Der er store perspektiver i at afprøve nye måder til at nedbringe CO2-udledningen fra vejtrafikken, fordi en lille forbedring kan have meget stor indvirkning. Det er en gevinst for bilisterne, hver gang de sparer en liter brændstof, og det er en gevinst for klimaet, fordi bilerne udleder mindre CO2. Hvis vores forventninger holder stik, vil borgerne og virksomhederne i gennemsnit spare cirka 40 millioner kroner i brændstof for hver million kroner, der investeres i klimavenlig asfalt. Det vil være en kæmpe økonomisk gevinst, og derfor ser jeg med stor interesse frem til resultaterne af forsøget, som blandt andet skal teste asfaltens holdbarhed og så videre, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Bilernes rullemodstand

Helt konkret fokuserer forsøget på at mindske bilernes rullemodstand - altså den modstand, der opstår, når dæk og vej møder hinanden. Hvis det lykkes at nedsætte denne modstand, vil bilerne bruge mindre brændstof, og dermed vil CO2-udledningen blive nedsat.

- Derfor har vi i de seneste år brugt mange kræfter på at udvikle en specialblandet asfalt, der kræver mindre energi i form af brændstof at køre på end almindelig asfalt, og som stadig har en meget høj holdbarhed, siger projektleder Christian Axelsen fra Vejdirektoratet.

Robusthed og køreegenskaber

Asfalten bliver udlagt på en strækning på 500 meter fra broen over Lyngbyvej og nordpå ad Helsingørmotorvejen. Her skal den fungere i de kommende år, hvor Vejdirektoratet løbende vil analysere og monitorere asfaltens robusthed og køreegenskaber i forhold til en almindelig asfalt.

Skulle det lykkes at udvikle langtidsholdbar og køresikker asfalt, der nedsætter bilernes rullemodstand, er perspektiverne for klimaet betragtelige.

- Hvis vi kan nedsætte rullemodstanden med op til fire procent, kan dette svare til en besparelse på op mod 57 millioner liter brændstof i 2030, hvilket vil reducere op mod 143.000 ton CO2-udledning samt en reduktion på op mod 76 ton kvælstofdioxider, de såkaldte NOX'er, Siger Christian Axelsen.