Abonnementsartikel

Nu kan man snart se JCB's nye 220X.

Nicolaisen og Larsen har igen en stand på E&H-messen i midten af juni. Deres største nyhed er den nye JS220X gravemaskine.

Den nye JCB 220X er optimeret på mere end 1000 punkter. Specielt er designet af bagenden forskellig fra de tidligere modeller, hvor hjørnerne på bagenden er ekstra forstærket og stikker mere ud, så det beskytter mod slag og skrammer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye gravemaskine er forsynet med JCB's egen motor, som er 4-cylindret med en volumen på 4,8L, der yder 129kw/173 hk. Motoren overholder de seneste emissionskrav med AdBlue til efterbehandling af udstødningsgasser.

Det betyder, at maskinen er uden partikelfilter, som skal regenereres.

Det skriver Nicolaisen og Larsen i en pressemeddelelse.

Større kabine

Kabinen i JCB 220X er helt nyudviklet, og støjniveauet er helt nede på 68dB, som er et af markedets laveste. Kabinen er blevet 15 procent større.

Der er også lagt vægt på indeklimaet, hvor føreren har flere blæsere til rådighed både forfra og bagfra. Betjeningsknapperne er integreret i armlænet og er lette at betjene. Radioen er standard med Bluetooth til telefon, som kan betjenes fra joysticket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen er som standard udstyret med hele 14 LED-lys, som giver føreren gode arbejdsbetingelser og høj sikkerhed. Trinene op til motorrummet er eksempelvis oplyst, og når sidedørene åbnes ind til opbevaringsrum og motorrum, tændes der automatisk lys.

Toppen af bagenden er lavet flad, så det er nemt og sikkert at gå på og med en kant, således at værktøj og andet ikke smutter ud over og ned på jorden.

19C-1

Nicolaisen og Larsen har også en anden nyhed med. I 2 tons klassen kan den nye 19C-1 ses på messen. Maskinen scorer højt på servicevenlighed, da maskinens bagende kan åbnes 180 grader uden besvær og med masser af arbejdsrum.

19C-1 er forberedt til den danske efterspørgsel af udstyr. Den er forberedt til montering af rotortilt løsninger samt rørføringer til hurtigskift som standard.

Den prisvindende Hydradig kommer derudover i aktion på demoarealet. Maskinens alsidige funktioner vil komme til udtryk på demonstrationen. Maskinens lave tyngdepunkt giver sig til udtryk ved løft fra siden, hvor den kan løfte op til 1.000 kg. Serviceadgangen er let, hurtig og sikker, da montøren kan stå nede på jorden og udføre service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydradig'en har et 360 graders overblik over arbejdsområdet. Maskinens godkendte træk sikrer, at du kan transportere redskaber med til dine arbejdsopgaver.

Derudover vil der på standen blive præsenteret en lang række maskiner indenfor gummihjulslæsser, minigraver og rendegravere.