Abonnementsartikel

MCH og Maskinleverandørernes oprindelige aftale lød på tre gange Entreprenør og Håndværk. Branchedirektør håber på en fortsættelse - og solskin.

Entreprenørbranchen i Danmark samles i Herning fra 14. til 16. juni, når Entreprenør og Håndværk, E&H, for tredje gang ruller ud.

Omkring 130 udstillere har booket en stand, så der bliver rigeligt at se på. Maskinleverandørernes branchedirektør, Klaus Nissen, melder alt udsolgt - næsten da.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der kan måske skæres et hjørne her eller der, som kan klemme en enkelt mere ind, men det er også det, siger han.

Som udgangspunkt fortsætter E&H. Det tror jeg, men der er ikke taget endelig beslutning om noget.

Branchedirektør Klaus Nissen

Maskinleverandørerne

Håb om regnfrie dage

De første to udgaver af E&H har ikke været helt problemfrit.

- Udstillermæssigt har vi egentlig klaret det fint de første to gange, men det er klart, at når det står ned med regn, lægger det en dæmper på stemningen, siger Klaus Nissen.

Både i 2012 og 2015 regnede det i store mængder ned over udearealerne ved Messecenter Herning, og besøgstallet var derfor i den lidt tunge ende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2015 var der stor usikkerhed omkring antallet af gæster. Det endte med et skøn på omkring 8000 mennesker. Men tælleapparatet gik ifølge arrangørerne i stykker efter 5112 gæster, og derfor blev det et skøn.

I 2018 udgaven er der som sådan ikke en målsætning på antallet af besøgende.

- Men vi vil i hvert fald gerne op og tangere sidste udgaves besøgstal, lyder det fra branchedirektøren.

Tror på fortsættelse

Der er bestilt godt vejr til E&H, så man forhåbentlig ikke har dén hurdle, for at få mange gæster til Herning.

Selvom kontrakten udløber sammen med E&H 18, er det ikke slut for messen, håber Klaus Nissen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som udgangspunkt fortsætter E&H. Det tror jeg, men der er ikke taget endelig beslutning om noget, siger han.

Efter udstillingen sætter arrangørerne sig sammen og vurderer fremtiden for E&H, og Klaus Nissen siger, at man kort til efter vil komme med en udmelding.