Abonnementsartikel

Volvo CE går sammen med Telia for at forbedre mulighederne for brug af førerløse maskiner i blandt andet miner.

ESKILSTUNA: Telias 5G Partnerskabsprogram er en ny æra inden for digital innovation, som har til formål at tilbyde en gruppe udvalgte partnere i branchen en innovativ platform, hvor de kan udvikle deres egne teknologier. For Volvo Construction Equipment betyder det, at man udvider mulighederne for brug af autonome maskiner, samtidig med at der udvikles løsninger til øget sikkerhed, produktivitet og minimering af nedetid.

Volvo CE får dermed mulighed for at teste 5G-kompatible teknologier i et forsøgslaboratorium i Eskilstuna ved Stockholm - formentlig flere år før 5G vil være tilgængelige for et bredere publikum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En håndfuld virksomheder fra de nordiske lande vil blive udvalgt til at deltage i det toårige program.

I byggebranchen åbner teknologien gode muligheder for at behandle mobile data og vil helt sikkert påvirke, hvordan vores maskiner og systemer kommunikerer og interagerer med hinanden.

Teknisk direktør Patrik Lundblad

Volvo CE

- Fordelene ved et hurtigere og mere pålideligt 5G-netværk repræsenterer et stort fremskridt i forbindelse med tilslutning. I byggebranchen åbner teknologien gode muligheder for at behandle mobile data og vil helt sikkert påvirke, hvordan vores maskiner og systemer kommunikerer og interagerer med hinanden. At være i spidsen for denne digitale revolution og samarbejde om udvikling af nye teknologier betyder et vendepunkt for Volvo CE, siger Patrik Lundblad, der er teknisk direktør hos Volvo CE.

Bedre sikkerhed

Det nye generationens mobilnetværk forventes at levere transmissionshastigheder, der er betydeligt hurtigere end det eksisterende 4G-netværk ved at transporterer gigantiske datamængder på en væsentligt kortere tid. Volvo CE vil teste netværkspotentialet ved at oprette et lokalt mobilnetværk på eget anlæg i Eskilstuna og bruge det til at udvide sine kompetencer og udvikle virksomhedens igangværende forskning i autonom teknologi.

I minesektoren kan det for eksempel tage flere timer af ventilation efter sprængning af sten, før miljøet er sikkert nok for personel at komme ind, vil det give store fordele i produktivitet og sikkerhed, når man kommer tættere på at fjerne mennesker fra produktionsstedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 5G giver os mulighed for at transportere data på måder, som vi kun kunne drømme om og kan øge mulighederne for autonome og fjernstyrede maskiner i vores fremtid. Ved at eliminere de potentielle sikkerhedsrisici og nedetiden, der er forbundet med aktiviteter som minedrift, kan vi komme tættere på at opfylde vores ambitioner om at levere nulemissioner, nululykker og nul uplanlagte stop, forklarer Calle Skillsäter, Volvo CEs tekniske specialist for forbundne maskiner.