Abonnementsartikel

Celsa Steel Service er klar til at fremvise en af rigets største svejserobotter, som snart er på plads på deres danske lokation.

I denne tid eksploderer antallet af byggeri- og infrastrukturprojekter i tidligere havneområder.

Og det har fået Celsa Steel Service i Ølstykke til at investere i en gigantisk svejserobot, som kan producere de store mængder armeringsstål til indfatnings-vægge samt funderings- og sekantpæle. En af aftagerne er danske Per Aarsleff A/S, som ser frem til samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Celsas nye robot kan vi opnå en mere effektiv logistik i vores danske projekter, når vi udfører sekantpæle i de store komplekse funderingsopgaver. Celsas nye robotiserede produktion af den specielle armering til pælene lokalt i Danmark vil medføre korte leveringstider og gøre vores planlægning mere smidig, fortæller Projektleder Frank Roland hos Per Aarsleff A/S.

Investering i fremtiden

Den nye svejserobot, som i øjeblikket monteres i Ølstykke, er for Celsa Steel Service en del af en større investering i produktionsoptimering, der øger fabrikkens kapacitet, og leveringsevne inden for kompleks armering.

Aktuelt er fabrikken ved at flytte ind i to nærliggende haller, 300 meter fra den nuværende fabrik. Den ene hal skal huse den nye svejserobot. Den anden hal vil skabe markant bedre rammer for den i forvejen store produktion af håndsvejste løsninger.

- Vores investering i den nye robot er en del af en større plan, som gør at Celsa Steel Service dækker et væsentligt bredere felt af entreprenørernes efterspørgsel.

Med robotten øger vi vores daglige kapacitet markant, så vi fremover kan producere 12 gange så mange sekantkurve som før. Det optimerer vores produktionsprocesser og styrker vores konkurrenceevne ? til fordel for både entreprenørerne og deres kunder, siger Søren Kilmose, Celsa Steel Service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye faciliteter indvies ved et Åbent Hus arrangement hos Celsa Steel Service i Ølstykke 22. august.