Abonnementsartikel

Der skulle to udbudsrunder til for at få fordelt i alt 147 delaftaler om vintertjeneste på statens arealer, men alle kontrakter er nu underskrevet.

Det var noget af et udbud på vintertjeneste, Vejdirektoratet sendte ud tidligere på året.

Vintertjeneste på næsten 150 delaftaler på statens veje, rastepladser og stisystemer var i udbud for i alt 400 millioner kroner - lige fordelt over fire år, altså 100 millioner kroner per år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I april kunne man så præsentere resultatet af det første udbud. Her var 141 delaftale afsat, men de sidste seks udbud var der ikke fundet aftagere til.

Det har selvfølgelig krævet, at de leverandører, vi har fået ind til det, har ledelseskraft til at styre det, at vi den ene dag kalder dem ud til at rydde pladser i Skagen, og dagen efter er det måske pladser ved Vesterhavet, som skal ryddes for sne.

Entreprisekoordinator Simon Nødgaard Hansen

Vejdirektoratet

Landet delt i tre

De seks delaftaler, som man ikke fandt en entreprenører til, blev derfor sendt i genudbud, og det er netop overstået.

- Vi har lige underskrevet de sidste kontrakter på vintertjenesten, som er gældende fra det kommende efterår og fire år frem, siger Simon Nødgaard Hansen, der er entreprisekoordinator hos Vejdirektoratet.

I de nye aftaler er der på rastepladserne lavet en ny ordning. Samtlige rasteplader er delt op i tre store kontrakter. De er fordelt med en kontrakt for "Norddanmark", som er fra en linje tværs over Jylland fra Ringkøbing til Aarhus mod nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resten af Jylland samt Fyn er i en anden kontrakt, mens den sidste del øst for Storebælt udgør den sidste kontrakt.

- Det har selvfølgelig krævet, at de leverandører, vi har fået ind til det, har ledelseskraft til at styre det, at vi den ene dag kalder dem ud til at rydde pladser i Skagen, og dagen efter er det måske pladser ved Vesterhavet, som skal ryddes for sne, siger Simon Nødgaard Hansen, som tilføjer, at udbuddet på den del er gået fornuftigt.

Fire timer til stier

På cykelstierne er også lavet nye tiltag på kontrakterne. I denne omgang er de udbudt efter kommunegrænser. Det har skullet give leverandørerne en større grad af planlægningsmulighed, lyder det fra entreprisekoordinatoren.

- De forskellige aktører kan have vintertjeneste på for eksempel kommunearealer, hos supermarkeder eller andre arealer, som de kan løse sammen med de statslige cykelstier, siger Simon Nødgaard Hansen.

Fra Vejdirektoratet kalder den pågældende leverandør ud for at rydde eller salte en cykelsti i en kommune, har leverandøren fire timer til at udføre opgaven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er derfor vores håb, at de kan "pakke" deres opgaver sammen med vores. I løbet af de fire timer kan de rydde alt det, de vil, så længe de også bliver færdige med vores arealer, siger Simon Nødgaard Hansen.

Resultat som håbet

Omkring halvdelen af delaftalerne var vejbaner. I alt 3800 kilometer statsveje bliver det til, som der skal ryddes for sne og saltes over de næste fire år.

På vejene skal leverandørerne stille køretøjer til rådighed. Saltspredere, sneplove og øvrigt udstyr ejer Vejdirektoratet selv.

- Det, vi får tilbud på, er lastbiler og chauffører. På stier og rastepladser køber vi hele pakken, det vil sige, at vi får tilbud på alt materiel, maskiner, salt og så videre, siger Simon Nødgaard Hansen.

- Vi er samlet set tilfredse med tilbuddene og det økonomiske resultat, vi har fået. Aktørerne er fuldstændig, som vi havde forventet og håbet, siger Simon Nødgaard Hansen.