Der bliver muligvis mere arbejde til nedrivningsfirmaerne i fremtiden, for nu får kommunerne et nyt sæt beføjelser. Det har et flertal i Folketinget bestemt bestående af partierne i regeringen samt S, DF og SF.

Kommunerne får fremover mulighed for at påbyde salg og nedrivninger i de hårdeste ghettoområder for at nå målet om højst 40 procent almene familieboliger inden 2030. Beføjelserne kan benyttes i tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed med boligorganisationerne om en udviklingsplan, og det synes man godt om i Kommunernes Landsforening - kommunernes interesseorganisation.

- Tidligere var der kun den mulighed, at kommunerne blev enige med boligselskabet om byggeri og nedrivning. Nu ser det ud til, at vi får hjemmel til at rykke i de få tilfælde, hvor man ikke kan nå til enighed, så vi kan nå i mål med de planer, vi skal levere på, siger kontorchef i kontoret for teknik og miljø hos KL Mette Jensen, som understreger, at man skal være varsom med at benytte påbuds-muligheden.

- Vi går ydmygt til værks, for udgangspunktet skal stadig være tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisation, siger kontorchefen.

Kommunen skal betale ved kasse ét

I loven har man indlagt et begrænsende tiltag. Vælger kommunen at trumfe sin vilje igennem, ender rådhuset også med regningen for både nedrivning og genhusning af de ramte beboere. Det vil være et krav, at parterne afprøver alle muligheder for at opnå enighed om en fælles udviklingsplan, understreger forligskredsen. Boligorganisationerne skal høres og have mulighed for at give deres holdninger til kommunens udviklingsplan til kende, inden den kan godkendes.

- Vi har lyttet til de forslag, der er kommet i høringsperioden, og vi har på den baggrund besluttet at give kommunerne flere kompetencer til at komme parallelsamfund til livs, hvis dialogen med boligorganisationerne ikke fører til en fælles udviklingsplan, fortæller transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.