Abonnementsartikel

Bro/tunnelsystem på 55 kilometer er netop åbnet. Forbindelsen binder Hong Kong, Macao og det kinesiske fastland sammen.

20 milliarder dollars er der smidt efter verdens længste bro over hav. Det svarer til 130 milliarder kroner.

Hong Kong?Zhuhai?Macao Broen (HZMB) har været ni år undervejs og var i første omgang planlagt til at åbne i 2016. Forbindelsen består i virkeligheden af tre skråstagsbroer, en lavbro, en 6,7 kilometer lang undervandstunnel samt to kunstige øer. Tunnellen er skabt, så de allerstørste skibe har adgang til området, som har massiv skibstrafik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge BBC, er budgettet overskredet flere gange. Desværre har sikkerheden heller ikke altid været i top. Det engelske medie fortæller, at mindst ni personer er døde under projektet. Andre kilder melder dog om det dobbelte antal.

Forbinder millioner af mennesker

Forbindelsen er bygget for at spare tid mellem de tre destinationer. Skal man i dag med bil fra Hong Kong til Macao, tager turen omkring fire timer. Med den nye forbindelse kan turen klares på 30-40 minutter.

Forbindelsen vil skabe en såkaldt megaby, altså et byområde på mere end 50 millioner mennesker. Og det endda så rigeligt. Næsten 70 millioner mennesker bor inden for de nærmeste område af broen.

Broen er bygget et sted, hvor forholdene ikke er helt samme boldgade som herhjemme. Ud over at kunne modstå jordskælv med styrke otte på Richterskalaen og påsejlinger fra store containerskibe, er området jævnligt ramt af kraftige tyfoner. Det skal forbindelsen naturligvis også kunne modstå.