Abonnementsartikel

Aalborg Universitet vil spare danskerne for udgifter i millionklassen på vedligehold af kloakker ved hjælp af robotter, big data og kunstig intelligens.

Manglende viden om kloakrørenes tilstand gør, at man konstant må udskifte rør lang tid før forventet "udløbsdato". Selv en lille forbedring i rørenes levetid kan derfor give besparelser i millionklassen, og det er ambitionen i et nyt fælles forskningsprojekt, hvor Aalborg Universitet er gået sammen med vandforsyningsselskaber og teknologivirksomheder.

Planen er, at udvikle en robocop i miniformat. En slags rotte-stærekasse, som skal sikre, at trafikken glider i landets underjordiske fækalie-kanaler i modsætning til i dag, hvor man benytter sig af manuel TV-inspektion for at undersøge kloakrørenes tilstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De nyeste algoritmer, vi forsker i, muliggør automatisering af komplicerede opgaver. Ud fra vores erfaring fra andre forskningsprojekter forventer vi automatisk at kunne finde fejl i kloaknetværket ud fra de sensordata, den nye robot vil levere, siger Thomas Moeslund, professor ved AAU.

Med ASIR bliver kloakken mere gennemsigtig fordi, og besparelsespotentialet for de danske vandforsyninger er stort.

Jens Peder Kristensen, CEO hos TinyMobileRobots

Potentiale for eksporteventyr

Målet med projektet er at automatisere hele inspektionsprocessen. Robotter skal sættes ned i kloakkerne for at opsamle data om rørene, og computeralgoritmer skal så analysere data og finde uregelmæssigheder.

Ud over at spare skattekroner, er der også potentiale for eksporteventyr for de involverede virksomheder, fordi kloaknetværk i hele verden oplever samme udfordringer som i Danmark.

- Med ASIR projektet bliver kloakken mere gennemsigtig fordi, vi bruger den nyeste forskning og teknologi til at indsamle data og efterfølgende analysere disse data. Besparelsespotentialet for de danske vandforsyninger er stort. Så med tanke på at problemet er det samme i hele verden, er potentialet enormt, siger Jens Peder Kristensen, der er CEO TinyMobileRobots ApS.