Abonnementsartikel

En af Danmarks største udlejningsvirksomhed af materiel og udstyr til entreprenør- og anlægsbranchen, GSV Materieludlejning, har sat kursen mod en grønnere maskinpark.

GSV Materieludlejning ser fordele i at købe miljøvenligt og investere i færre maskinfabrikater.

- Vores kunder har indflydelse på hvilke maskiner, vi køber. Vi vælger de mærker, som kunderne efterspørger. Så kan vi koncentrere indkøbene til færre fabrikanter, og både vores udlejere, der rådgiver vores kunder, og vores mekanikere på værkstederne kan opnå stor viden om de enkelte produkter. Dermed kan vi også give den optimale service til kunderne, fortæller Henrik Christensen, der er indkøbsdirektør hos GSV Materieludlejning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor lyder GSVs strategi, at der skal indkøbes det materiel og udstyr, som kunderne ønsker at leje. Kunderne skal have grejet til tiden og i det hele taget sikres en god oplevelse.

Det skriver Stemas i en pressemeddelelse.

Høje krav

Henrik Christensen og Birger Hansen ser trends på markedet, der kræver digitalisering, grønnere og mere miljøvenlige maskiner.

GSV vil derfor fremadrettet investere mere i hybridteknologi og el/batteridrevet.

- For os er det store og vigtige investeringer, der foretages. Derfor stiller vi selvfølgelig også store krav til vores leverandører og deres serviceniveau. Vi har fokus på de bedste løsninger for vores kunder, den nyeste miljøteknologi og de mest ergonomisk fordelagtige løsninger til gavn for arbejdsmiljøet, fortæller Birger Hansen, der er materieldirektør hos GSV Materieludlejning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Liebherr, Yanmar og Weidemann

Et af de maskinfirmaer, der kan nyde godt af den nye indkøbsstrategi, er JMM-Group, som med Johs. Møllers Maskiner leverer Liebherr gravemaskiner og gummihjulslæssere til GSV. Det andet JMM-selskab, Stemas, leverer Yanmar minigravere og Weidemann læssemaskiner til GSV.

- Inden for det seneste års tid har vi købt omkring 150 nye maskiner med Johs. Møllers Maskiner og Stemas. Vi har en høj udnyttelsesgrad på disse maskiner, så de meget sjældent står stille. Det er miljørigtigt materiel med lavt brændstofforbrug. Mange af dem erstatter eksisterende maskiner, men der er også sket en forøgelse af flåden, fortæller Birger Hansen.