Hvad skal vi bygge af, når der ikke er flere primære ressourcer i nærheden? Så skarpt blev problemet formuleret på Byggeriets Miljøkonference, og det indrammede to dage med fokus på genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi i byggesektoren.

Det er et faktum, at råstofferne i Region Hovedstaden, den region i Danmark med absolut størst bygge- og anlægsaktivitet, vil slippe op om 14 år i de områder, der er udlagt til råstofindvinding i dag. Det kan altså meget snart blive meget konkret, hvordan vi på en ansvarlig måde tilvejebringer materialer til byggeri, da ler til tegl, slagger til beton eller træ til beklædning og konstruktion næppe er reelt bæredygtigt, hvis det skal hentes i Polen, Vietnam eller Spanien.

- Vi står altså med udfordringer med tilgængelighed af materialer i nærområderne alt i mens, vi bygger mere, end vi river ned. Hertil kommer en stadig stigende regning for jordforurening, som er betaling for den nære fortids synder. Vi bruger nu næsten en halv milliard på jordforureningsområdet, og problemerne er langt fra tilstrækkeligt kortlagt endnu, fortalte Bente Villumsen fra Danske Regioner.

Byggeriets Miljøkonference 2018 arrangeret af Molio er den største nogensinde med repræsentanter fra stort set hvert et hjørne af byggeriet - fra offentlige bygherrer over rådgivere til entreprenører med ansvar for nedbrydning og miljøsanering.

Fokus på bygherren

Fra flere sider i debatten og i flere indlæg var der fokus på bygherrens rolle. Men byggeri og anlæg er komplekst med mange aktører. Skal man lykkes med at omstille til mere cirkulær økonomi kræver det dialog og indgåelse af effektive partnerskaber og samarbejde med alle aktører i hele værdikæden helt fra starten.

Thomas Kingo, der er Dansk Byggeris formand for sektionen Nedrivning og Miljøsanering, beklagede, at reglerne på miljø- og nedrivningsområdet ikke prioriteres lige højt i alle kommuner. Der er således stor forskel på forbrug af ressourcer til kontrol.

- Det gør det svært at navigere, når kontrol og tilsyn med regler prioriteres så forskelligt. Love og regler er de samme i hele landet, men der er meget stor forskel på, hvordan de håndteres i kommunerne, pointerede Thomas Kingo, som også gerne så en anden holdning til udbudsmaterialet.

- Ligesom håndværkerne skal have anvist, hvordan man bygger, så er der også behov for at få anvist, hvordan man river ned. Vi skal vide, hvor de farlige stoffer er, hvordan de skal bortskaffes og hvilke materialer, der kan genbruges og genanvendes, sagde han.

Dialog og netværk

Molios - Byggeriets Videnscenter arbejder målrettet på at skabe dialog og netværk på tværs af byggeriets værdikæde.

- Miljøkonferencen skar på udmærket vis til benet. Vi er for eksempel nødt til at anlægge ressourcebetragtninger med øje for lokale ressourcer og nøgternt vurdere, hvor længe vi endnu kan hente vores byggematerialer mere eller mindre op af jorden i nærområder, siger udviklingskonsulent Hanne Høeg Jensen, Molio, og fortsætter:

- Det er også vigtigt, at alle i værdikæden har fokus på det samlede miljøregnskab, når vi i dag bygger nyt. Det skal hele branchen forholde sig til. Og jeg synes, at konferencen gjorde det klart, at byggesektoren, som er blandt de mest miljøbelastende sektorer, vedkender sig et stort ansvar for at levere et balanceret regnskab for miljø- og ressourcehåndtering. En af de pointer jeg særligt bed mærke i på dagen var, at der er meget, vi allerede kan gå i gang med nu. Start med de lavthængende frugter, og hvad man allerede kan gøre i dag - vent ikke på de store politiske beslutninger, som kan ligge år ude i fremtiden. Det er vigtigt at branchen kommer i gang nu og ikke lader stå til.