Abonnementsartikel

Godkendelsesmyndigheden i Slesvig-Holsten har udfærdiget en underskriftsklar godkendelse af byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er blevet truffet en "en robust godkendelsesbeslutning," som led i gennemførelsen af statstraktaten mellem Danmark og Tyskland om den faste forbindelse over Femern Bælt.

Med myndighedsgodkendelsen er der nu nogenlunde enighed mellem Danmark og Tyskland om, hvordan der konkret skal bygges en sænketunnel under Femern Bælt - nu skal papirerne bare underskrives.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at vi nu er kommet i mål med den tyske myndigheds-godkendelse. Det er en vigtig milepæl for Femern Bælt-projektet. De slesvig-holstenske myndigheder har haft betydeligt fokus på de miljømæssige konsekvenser af projektet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Der mangler bare lige...

I en pressemeddelelse fra Femern A/S er der dog ridser i lakken at spore, selv om myndighedsgodkendelsen er et skridt i den rigtige retning. .

Selve godkendelsen er et juridisk dokument på mere end 1.000 sider. Den er baseret på den 14.000 sider lange ansøgning, som Femern A/S og LBV Lübeck i samarbejde med tyske eksperter har udarbejdet.

Ansøgningen har været gennem to store, offentlige høringsrunder i Tyskland, siden den blev indgivet første gang i efteråret 2013. Den tyske myndighedsgodkendelse kan påklages ved Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. En tysk retssag vil have betydning for, hvornår byggeriet for alvor kan begynde på tysk side.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Myndighedsgodkendelsen fastlægger hvilke krav og vilkår, der skal opfyldes ikke mindst i forhold til miljøet, når Femern A/S skal bygge på tysk side. Vi vil nu analysere godkendelsen grundigt, og så vil vi i løbet af foråret forelægge scenarier for, hvordan vi helt konkret bringer projektet i mål, siger Claus Dynesen.