Abonnementsartikel
Maskinteknik har bedt en række fremtrædende aktører om at gøre nytårsstatus for entreprenørbranchen. I dag svarer branchedirektør Henrik Friis, Dansk Infrastruktur under Dansk Byggeri.
Hvad har for dig og din organisation kendetegnet 2018?
Beskæftigelsen hos anlægsentreprenørerne har gennem 2018 været faldende, hvilket ikke mindst skyldes, at den statslige aktivitet på vej- og baneområdet er stærkt nedadgående. Siden sidste kvartal af 2017 og frem til tredje kvartal 2018 er beskæftigelsen faldet med over seks procent.
Det er i direkte modsætning til byggeriet, ikke mindst vedligehold og reparation, hvor beskæftigelsen har været fortsat stigende. Der er i 2018 afsluttet en del vejprojekter som Holstebromotorvejen og udbygningen af E45 mellem Aarhus og Skanderborg, men der er ikke i årets løb besluttet andre investeringer på det statslige vejområde. Siden 2012 er aktiviteten på det statslige vej- og baneområdet blevet halveret.
Har enkeltstående begivenheder haft særlig betydning?
Vi ser, at trængslen stiger voldsomt på vejene, uden at der sker de nødvendige tilsvarende investeringer. Det koster i sidste ende arbejdspladser og gør det svært for mange familier at få dagen til at hænge sammen.
I april kom det rådgivende ingeniørfirma MOE/Tetraplan med en analyse, der viste, at trængslen i Hovedstadsområdet på tre år var steget med 25 procent. Fortsætter denne udvikling, vil trængslen til næste år nå et niveau, som Trængselskommissionen først regnede med, at vi ville nå i 2025.
I 2018 spildte vi alene i Hovedstadsområdet over 20 millioner timer på grund af trængsel. Vi har også selv regnet lidt på tallene. Hvis vi blot kan afkorte transporttiden med fem minutter mellem hjem og arbejde (2,5 minutter hver vej), så kan det danske samfund få et gevaldigt løft, hvis vi anvender halvdelen af den sparede transporttid på jobbet. Gør vi det, vil de fem minutter i sparet transporttid give et løft til det pressede arbejdsmarked svarende til over 13.000 fuldtidsstillinger og en stigning i BNP på over seks milliarder kroner. Desværre går det den forkerte vej, da vi ikke investerer tilstrækkeligt til at have en udbygget og effektiv infrastruktur.
Hvilke forventninger har du til 2019?
At vi får en langsigtet investeringsplan for infrastrukturen frem til 2030, som minimum indeholder alle de investeringer, som giver et stort samfundsmæssigt afkast.
Tænketanken Kraka har talt sammen, at der ligger færdige eller næsten færdige infrastrukturprojekter for over 110 milliarder kroner, som mangler finansiering, men som er en rigtig god forretning for samfundet. Den sparede transporttid overstiger nemlig anlægsomkostningerne svarende til en intern rente på over 4 procent. Disse projekter omfatter både udbygning af eksisterende og nye motorveje samt hastighedsopgraderinger på og elektrificering af jernbanen.
Samlet er der projekter for næsten 350 milliarder kroner i infrastrukturen, som mangler finansiering. Regeringen og Dansk Folkeparti har med finansloven for 2019 aftalt, at der i begyndelsen af året skal ske en drøftelse af de langsigtede prioriteringer i infrastrukturen. Det er et første skridt mod en 2030-plan, men samtidig vil regeringen ikke starte nye investeringer før 2021.
Det er ikke kun særdeles kritisk for entreprenørbranchen, men også for det danske samfund, der med endnu mere trængsel vil betyde længere transporttid for den enkelte og tab af arbejdspladser. Virksomhederne oplever allerede i dag, at det er svært at få arbejdskraft netop på grund af den stigende trængsel. Det bliver kun værre de kommende år.