Abonnementsartikel

Vi har taget et tilbageblik på året, der snart er gået for at se nærmere på, hvad vores læsere især var vilde med.

Året har budt på massevis af nyheder om alt fra kartelretssager i nedbryderbranchen til nye maskiner og folk, der gør tingene på en anderledes måde.

Vi har taget et kig på statistikkerne og giver her en liste over nogle af dem, som vores læssere klikkede allermest på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedrivning på toppen af hovedstaden

Vi begynder på toppen, bogstaveligt talt. Firmaet Danton fra Randers har specialiseret dem i skorstene. Både opbygning og nedrivning. På Amagerværket havde man en skorsten i overskud. Det var ikke ligefrem en bette sag, som skulle væk. Derfor satte man en gravemaskine på arbejde 150 meters højde.

Dansk maskinnyhed

Der er kun én producent i Danmark af store entreprenørmaskiner. Det er derfor ikke overraskende, at historier om Hydrema ofte ryger op blandt vores mest læste. Den mest læste Hydrema-historie i år var i foråret, hvor producenten præsenterede nyt grej.

Helt ned igen

Mens nogen slår sig op på at kunne arbejde langt over jorden, går andre den helt anden vej.

NCC viste i marts deres dengang nyeste maskine frem. Det var en Hitachi på små 50 ton. Det er en af de større maskiner herhjemme, men det specielle ved maskine er hvor dybt, den kan grave.

Vintermillioner fra det offentlige

Dét, der længe var årets mest læste artikel, var en historie, hvor opgaver til rigtig mange penge skulle fordeles.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejdirektoratet skulle finde nye aftagere til vintertjenester for 400 millioner kroner.

En løn ud over det sædvanlige

Vi skulle helt frem til slutningen af november, før historien om vintermillioner blev slået på antallet af klik.

Det var igen penge, der var omdrejningspunktet. Selvom det var i lidt mindre skala end førnævnte, var det noget der gik rent ind. Et betonsjak havde på en stor opgave på Aalborgs kommende sygehus formået - via hårdt og veltilrettelagt arbejde - at hive en kanonløn hjem uden overarbejde.