Abonnementsartikel

Englænderne investerer i teknologi, som skal give pengene 182 gange igen.

Den britiske regering investerer nu millioner i udviklingen af mikrorobotter. Helt præcist får 15 projekter i alt 220 millioner, og der er ræson i at afsætte pengene. Det mener forsker Chris Skidmore, som mener, det skal være slut med at grave vejene op, når man skal udføre reparationer på rør og kloaknet. Det skriver den britiske avis The Guardian.

Projekterne, som involverer forskere fra Birmingham, Bristol og Leeds universiteter, skal nemlig hjælpe med at udvikle maskiner ikke større end en centimeter. Via sensorer og navigationssystemer skal de kunne finde og reparere revner i rør, så man undgår forstyrrelser fra vejarbejder, som anslås at koste samfundsøkonomien 41 milliarder kroner om året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bærer investeringen frugt er der potentielt tale om et provenu på 182 gange pengene igen. Noget der knap er realistisk i Las Vegas, og noget man på verdens børser kun drømmer våde drømme om. Chris Skidmore udtaler:

- De her reparationsrobotter er begyndelsen på en teknologi, der kunne gøre en drøm til virkelighed.

- Brugen af robotter kan holde folk mere sikre og ændre verden til det bedre, siger han.