Abonnementsartikel

Retten i Hillerød idømte fredag far og datter en bøde på 300.000 kroner hver for prisudveksling i nedrivningsbranchen

Begge de tiltalte i nedrivningssagen fra Holbæk oplevede lettelse efter der fredag faldt endnu en dom i den kartelsag, som startede ved retten i Holbæk sidste efterår og omfatter adskillige virksomheder i nedrivningsbranchen.

Det udtaler forsvarer Kjeld Skov fra Dahl Advokatfirma til Licitationen, som fredag kunne afsløre, at hans klienter - en far og datter, som stod anklaget for ulovlig prisdeling, har undgået en fængselsstraf. I stedet skal de hver betale 300.000 kroner i bøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været en sag, hvor anklagemyndigheden er gået efter en betydelig fængselsstraf. Så set i det lys er mine klienter lettede, erklærede forsvarsadvokaten.

Sagen er den anden i et større kompleks om nedrivervirksomheder og ledende medarbejdere, der står anklaget for at have udvekslet priser med hinanden.

I den første sag blev en 76-årig tidligere ejer af et enkeltmands-nedbrydningsfirma idømt en bøde på 100.000 kroner ved retten i Holbæk, som siden blev stadfæstet i landsretten.

Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) er i begge tilfælde gået efter fængselsstraf, men har altså i stedet måtte tage til takke med, at bøder er kommet på bordet.

Fra senioranklager hos SØIK, Robert Hansen, lyder den umiddelbare reaktion:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er tilfredse med, at også retten i Hillerød har slået fast, at det der med at udveksle priser er en overtrædelse af konkurrenceloven.