Vestjysk entreprenør presser udstyret fuldt ud i hovedstaden

Entreprenørfirmaet Villy Poulsen A/S i Skjern er kommet på en af de større underboringsopgaver i Hvidovre, hvor de står for en styret underboring på en kilometer.

Et stykke ude på Jernholmen i Hvidovre, helt ud til vandet, som faktisk er den inderste del af Køge Bugt, har der den senere tid været travlt. Lige inden for diget har en flok borebisser, udsendt af den vestjyske entreprenør Villy Poulsen A/S, haft travlt med at styre en underboring en kilometer ud under sundet mellem Hvidovre og op på den anden side på Amager.

Firmaet har for hovedentreprenøren NCC påtaget sig opgaven med at bore en ledning under vandet, over til Amager, hvor Energinet som bygherre skal have en el-forbindelse igennem til Amager fra Avedøreværket.

Styrede underboringer er Villy Poulsens speciale, men denne opgave er større end vanligt.

- Det er vores største opgave indtil nu, siger Villy Poulsen, der selv jævnligt inspicerer arbejdet.

Og det er en opgave, som kræver sit mandskab og det rigtige grej, for det er ikke hver dag, at man borer en styret underboring som på nær fire meter er præcis én kilometer lang.

Entreprenøren har sin største maskine på opgaven. Det er en Vermeer 220x300, der med sin store CAT-C13 motor på 410 hk kan trække og skubbe 110 ton.

Maskinen er af nyere dato, men har allerede været på flere andre opgaver. Villy Poulsens første opgave for Vermeer-boremaskinen var for forsyningsselskabet Energinet, der til et stort kabelprojekt skulle bruge tre boringer under Oddesund ved Thyholm, hvilket var boringer på over 700 meter. I samme forbindelse har maskinen været på opgave i Kilen ved Struer, hvor der var behov for styret underboring til samme projekt.

Stort setup

Det er et større setup for at gennemføre opgaven.

- Vi har været nødt til at lave en rampe, for at undgå, at vandet skyder op herinde på land. For vandstanden er højere ude på den anden side af diget, så hvis der kommer hul udefra, så vil vandet stige op herinde med et voldsomt tryk, fortæller han.

Derfor har man lavet boringen på en forhøjning, som er ført helt ud til digekanten.

Først i kæden af maskiner står blandeanlægget, der skal blande bentonitten op med vand. Det er smøremidlet til borehovedet. Bentonit er en meget fin lerart, der sammen med vand bruges som smøremiddel, samt til at transportere materialet ud af boringen.

Bentonitten bliver pumpet ned i borerøret af en stor separat pumpemotor under stort tryk. Det sker, fordi man ganske præcist skal kunne styre trykket ude ved borehovedet. Normalt vil den motor, der sidder på boremaskinen, kunne klare den opgave, men der skal flere kræfter til, når man er ude på de lange distancer som her på lige under en kilometer.

Et stort renseanlæg tager sig af rensning af den brugte bentonit, som så bruges igen og igen. Et tilsvarende renseanlæg er sat op på den anden side af sundet, hvor boret kommer op.

Kraftigt maskineri

De sidste led er selve boremaskinen, den voldsomme Vermeer, som står på solide larvebånd og drejer boret rundt og skubber røret længere ud. Løbende sættes der nye rør i, præcis som på en olieboreplatform.

Manden der kører med den, Frederik Skovgaard, viser stolt den store og avancerede Vermeer frem.

- Når det kører, har vi kunnet bore cirka 60 meter på en dag, siger han.

- Undergrunden her er kridt og flintsten, og det kan være en udfordring, men vi har allieret os med en meget dygtig polsk ingeniør, Kamil Kasprzak fra firmaet Roe, fortæller Villy Poulsen.

Ham finder vi ude på pladsen, og han fortæller:

- Det kræver lidt teknik at bore i denne type undergrund, men hvis man ved hvordan, så er det ikke sværere end så meget andet.

Han forklarer, hvordan man skal passe på med trykket ude ved borehovedet, fordi det kan presse boret i en forkert retning. Det kan i sidste ende beskadige borehovedet, hvis man ikke behandler det rigtigt.

Borehovedet er en motor i sig selv, en såkaldt mud-motor, som drives med trykket fra smøremidlet. Der sidder en rotor bag borehovedet, hvor trykket fra smøremidlet driver tandhjulene, der sidder alleryderst.

Hullet skal være større

Den første boring, pilotboringen er gennemført. Lige nu er man ved at "reame", det vil sige at gøre hullet større. Det sker ad et par gange, så hullet bliver stort nok til at trække et rør igennem, hvori elkablerne skal ligge.

- Da vi først borede hullet, måtte vi ad et par gange trække boret tilbage, fordi det var hård undergrund, og fordi vi skulle justere trykket, men vi fandt ud af det, og fik det igennem ret præcist på den anden side, ikke mindst takket være vore dygtige folk, siger Villy Poulsen, der aldrig har været bange for at prøve noget nyt.

På Amagersiden står som nævnt et lignende renseanlæg, som renser den bentonit, der kommer op fra borehullet. Når den er renset, pumpes den op til en station lidt tættere på en brugbar vej, og derfra køres den på lastbiler tilbage til den anden side for at blive genanvendt.

Når hullet har den ønskede dimension, trækkes en såkaldt gris igennem, som er en torpedoformet spids. Dernæst trækkes røret igennem, og i røret ligger et kabel, som til sidst trækker elkablerne igennem røret.