Abonnementsartikel

I forbindelse med statens udtrædelse har Region Hovedstaden og de 11 kommuner bag letbaneprojektet sammensat ny bestyrelse. Formand bliver Jakob Thomasen, der er tidligere direktør i Mærsk Oil.

Når letbanen i hovedstaden står klar til brug i 2025, kommer den til at køre mellem Lyngby og Ishøj og binde seks S-togs-linjer sammen på tværs af storkøbenhavn.

Med til at sikre, at projektet kører som smurt, bliver tidligere direktør i Mærsk Oil Jakob Thomasen. Han siger om sin udnævnelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ser frem til at medvirke til, at byggeriet af letbanen bliver gennemført med et stærkt fokus på arbejdsmiljø og kvalitet samt med så få gener for borgerne som muligt. Jeg er overbevist om, at letbanen bliver en succes på niveau med metroen, Storebælt og andre vigtige infrastrukturprojekter, udtaler den nyudnævnte bestyrelsesformand, Jakob Thomasen.

Jeg er overbevist om, at letbanen bliver en succes på niveau med metroen, Storebælt og andre vigtige infrastrukturprojekter.

Formand Jakob Thomasen

Hovedstadens Letbane

Selskabet ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra ejerkredsen, hvilket vil sige Region Hovedstaden og de 11 kommuner (Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk).

Letbanen skal, når den er færdig, strække sig over 28 kilometer og stoppe ved 29 stationer undervejs.