Abonnementsartikel

Efter et dusin dozere bliver nummer 13 den sidste inden pensionen for 63-årig maskinfører.

Kalle Vinge har besluttet sig for at blive pensionist, når han har slidt den næste dozer op. Men det kan godt få lange udsigter. Det mener i hvert fald key account manager Poul Erik Nielsen fra Scantruck.

- Så skal du ikke regne med at komme på pension lige med det første. En Komatsu-dozer holder i mange år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den mangeårige dozerfører hos entreprenørfirmaet Henning Have A/S i Vejen har netop rundet 63 år på den personlige timetæller, men har nu forliget sig med, at pensionen måske er udsat. De ømme skuldre og håndled, som han har været vant til ved fyraften i mange år, er i bogstavelig forstand dozet væk af komforten i den nye dozer, han nu tilbringer dagene i.

Jeg er ikke længere så træt til fyraften, som jeg er vant til at være efter en arbejdsdag i den tidligere dozer.

Maskinfører Kalle Vinge

Henning Have A/S

- Det er lidt af et skift, Kalle har foretaget. Han har været her i firmaet i 16 år, og i den tid har han slidt fire dozere af et andet mærke op. Nu har han sat sig i den femte nye dozer her hos mig. Inden han kom her, var han i et andet entreprenørfirma, og i alt er han nu på dozer nummer 13. Så det er en erfaren herre, der godt véd, hvad han vil sidde i, siger entreprenør Henning Have.

rich-media-2
Første opgave for Kalle Vinge og den nye Komatsu D65PXi-18 er 60.000 kubikmeter, som graves op i forbindelse med bygning af et nyt feriecenter.

Da det lakkede mod udskiftning af maskinen til Kalle Vinge, fik han i princippet frit valg på hylden med dozere. Det gav ham lejlighed til at prøve den nyeste model af det mærke, han har kørt tusindvis af timer i. Men også til at sætte sig i en Komatsu D65PXi-18 i en uges tid. Et for et kunne maskinføreren så sætte flueben ud for de punkter ved en ny maskine, som han lagde stor vægt på.

Intelligent styring

- Komforten generelt i kabinen er i top. Støjniveauet er fint både udvendig og indvendig. Betjeningen af maskinen er behagelig med hydraulikhåndtag og gearvælger, der går nemt, konstaterer Kalle Vinge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Komatsus nye, intelligente maskinstyringssystem, IMC, har også taget kegler hos den drevne dozermand.

- 3D-skærmen fungerer perfekt, og det hele er brugervenligt, så jeg ikke skal ud og sætte antenner på hver dag. Det er nok at dreje på nøglen og få forbindelse til satellitterne. Så er systemet klar, forklarer Kalle Vinge.

To af punkterne deler han med mester, entreprenør Henning Have. Nemlig maskinens produktion og brændstofforbruget.

rich-media-4
Den nye Komatsu D65PXi-18 til Entreprenør Henning Have A/S er leveret med forhøjet og sideudvidet dozerblad.

- Produktionen er fuldt på højde med, hvad vi er vant til, og nok i virkeligheden lidt højere. Og Komatsu-dozeren er billigere i brændstof, end vi er vant til. Meget billigere. Maskinen har en fantastisk trækkraft og gearing, siger Henning Have.

Ikke længere træt

Ved hård belastning over en arbejdsdag har Kalle Vinge konstateret, at der er op til 65 liter brændstof at spare om dagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meget tyder på, at han samtidig har fået en ny arbejdsstation, der også har ergonomien i orden.

- Jeg er ikke længere så træt til fyraften, som jeg er vant til at være efter en arbejdsdag i den tidligere dozer. Heldigvis er det samtidig slut med ømme skuldre og håndled, siger Kalle Vinge.

Den 22 tons tunge D65PXi-18 ligger midt i Komatsus felt af dozere, som spænder fra 9,3 til 108 ton.

rich-media-6
Dozeren har bland andet fået Komatsu-ripper og ekstra LED-arbejdslys.

- Størrelsen og modellen er blandt de populæreste på det danske marked, og det integrerede, intelligente maskinstyringssystem har medvirket til at øge populariteten yderligere. Ud over standard, har Scantruck leveret dozeren til Henning Have med Komatsu-ripper, forhøjet dozerblad, sideudvidelse af dozerblad, håndfri walkie, Grammer-luftsæde, dieselfyldepumpe med autostop samt ekstra LED-arbejdslys, fortæller Poul Erik Nielsen hos Scantruck.