Abonnementsartikel

Rundt om Haderup i Midtjylland anlægger Vejdirektoratet en otte kilometer lang omfartsvej. Formålet med vejen er at lede den tunge trafik uden om byen til glæde for trafikken og indbyggerne.

I midtjyske Haderup anlægger Vejdirektoratet i øjeblikket en omfartsvej på otte kilometer. Som del af projektet skal der opføres tre in-situ støbte betonbroer.

John Kjærsgaard, der er projektleder i Vejdirektoratet, har nøje fulgt med i det omfattende arbejde på broerne og er godt tilfreds med den vellykkede støbeproces.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Brostøbninger er en følsom opgave, som kræver en grundig planlægning for at komme godt i mål. Samtidig skal broerne være på plads, inden vi kan gå i gang med at bygge selve vejen. Derfor er det en vigtig milepæl, som vi nu har rundet i forhold til det videre arbejde på omfartsvejen, siger John Kjærsgaard.

Lokal gevinst

Haderup ligger på rute 34 mellem Herning og Skive, og projektet blev vedtaget for at højne fremkommeligheden på ruten.

Indtil nu er vejen gået direkte igennem byen, og den har krydset den trafikerede rute 16 på uhensigtsmæssig vis. Rute 16 og rute 34 er nemlig forbundet via to T-kryds med en afstand på kun 600 meter.

Forventningen er desuden, at omfartsvejen bliver en gevinst for lokalbefolkningen, fordi den fjerner den tunge trafik fra byen. Efter planen bliver omfartsvejen taget i brug i anden halvdel af 2020.