Abonnementsartikel

Volvo er klar med deres hidtil mindste asfaltudlæggere, som er målrettet byprojekter.

Volvo byder nu ind med hele to nye asfaltudlæggere i den kompakte ende af skalaen. De to nye modellers arbejdsbredder er mellem 1,5-4,5 meter.

P2870D ABG er en helt ny udlægger med hjul, og P2820D ABG er den nyeste generation med larvebånd. Sammen er de udtænkt til at styrke Volvos tilstedeværelse og udvide programmet af udlæggere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

P2820D ABG og P2870D ABG skulle arbejde ved lave støjniveauer, lover den svenske producent. Det skal gøre dem velegnede til byprojekter, som for eksempel cykelstier, parkeringspladser og gågadeområder.

Udlæggerne er begge stærke nok til at skubbe en materialevogn, og de kan også forsynes fra andre maskiner, som for eksempel en læssemaskine eller gravemaskine.

Som noget specielt har P2870D ABG en lille drejeradius (2 meter) på grund af den integrerede servostyring.

Der findes en række ekstrakonfigurationer, både til modeller med hjul og larvebånd, som gør maskinerne mere alsidige, så de kan anvendes til flere forskellige formål. Det er blandt andet individuelt styrede skærme til materialetanken, så der kan arbejdes tættere på forhindringer, og et elektrohydraulisk sammenfoldeligt tag, så udlæggerne kan snige sig ind, når højden er minimal.

rich-media-2
De lave støj- og emissionsniveauer gør P2820D ABG skal gøre maskinen til et oplagt valg, når arbejdet foregår i indre bymiljøer. Pressefoto: Volvo.

Endvidere er P2820D ABG og P2870D ABG så kompakte, at de kan transporteres sammen med en asfaltkomprimeringsmaskine på autotransporteren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjul eller bånd

Arbejdsstationen er den samme som på større Volvo ABG udlæggere. Med Volvos Electronic Paver Management-system (EPM3) har operatøren adgang til alle arbejdsfunktioner, så der er maksimal kontrol over maskinen.

P2870D ABG kan køre ved hastigheder op til 16 km/t under arbejde og mellem to jobs med den hjuldrevne 6x4-undervogn og stabilisatorer som er specielt for denne klasse.

Hækrammeliften er en ny funktion, der kun findes på Volvo udlæggere. Den bruges til at løfte baghjulene fra jorden ved at skubbe afretteren ned. Det er især praktisk, hvis hjulene sidder fast i et blødt underlag og skal frigøres, eller hvis der hurtigt skal udføres hjulreparationer.

Undervognen på P2820D ABG-udlæggeren er blevet forbedret på flere punkter, blandt andet er maskinen blevet 150 mm længere for at forbedre balance og trækkraft, og de slidstærke skrabere gør overfladen glattere. For at forøge driftstiden og opnå lavere driftsomkostninger har undervognen en automatisk larvebåndsstrammer, og boltene er praktisk placeret inde i larvebåndene, så det er hurtigere og nemmere at udskifte larvebåndspladerne.