Abonnementsartikel

Koncernens halvårsregnskab viser stigninger i både omsætning og driftsresultat.

Landets største entreprenørkoncern har haft et rigtigt godt første halvår af det igangværende forskudte regnskabsår. Således steg koncernomsætningen med 15,2 procent til 6,37 milliarder kroner, mens resultatet af den primær drift (EBIT) blev 209 millioner kroner mod 178 millioner i første halvår af sidste regnskabsår.

I første kvartal måtte Aarsleff nedjusterer 72 millioner i forventningerne som følge af en voldgiftssag vedrørende opførelsen af et biogasanlæg. Selskabets løbende drift i øvrigt er bedre end forventet, og EBIT før indregning af voldgiften er således 281 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigningerne kommer fra segmenterne Anlæg & Byggeri samt Fundering, mens Rørteknik har oplevet en beskeden tilbagegang.

På baggrund af det stærke halvårsregnskab opjusterer Per Aarsleff A/S forventningerne til hele regnskabsåret. Forventningen lyder nu på et resultat af primær drift (EBIT) på 480 millioner kroner.

Samtidig forventer man en vækst i omsætningen på syv procent mod tidligere udmeldt fem procent. Hvis det kommer til at holde, rammer man en årsomsætning på cirka 13 milliarder kroner.