Abonnementsartikel

På de større anlægsprojekter har det historisk set været svært at skabe lærepladser således også på metrobyggeriet, men det er måske ved at vende.

Skulle hele den danske håndværkerstand uddannes på de største anlægsprojekter, så det skidt ud i Excel-arkene hos regnedrengene i Finansministeriet, som konstant advarer om manglen på faglært arbejdskraft.

På eksempelvis metrobyggeriet er man kun lykkes med at uddanne i alt 50 lærlinge siden 2013 svarende til 190 årsværk. Med til historien hører dog også, at langt flere lærlinge har været tilknyttet projektet i perioder fra få uger og op til flere år ad gangen, men det er stadig langt fra prangende, mener Kim Lind Larsen, der er gruppefromand i 3F's Byggegruppe, som har kritiseret manglen på lærerpladser på de store anlægsprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man tænker hvor mange år det drejer sig om, og hvor mange medarbejdere, der har arbejdet på pladsen, klapper vi ikke ligefrem i hænderne, men det er et skridt i den rigtige retning, siger han til Maskinteknik og understreger, at metrobyggeriet især har virket som en murbrækker for lærlinge på andre projekter.

Vi klapper ikke ligefrem i hænderne, men det er et skridt i den rigtige retning.

Gruppeformand Kim Lind Larsen

3F's Byggegruppe

- Metroen har dannet skole. På både Femern og Storstrømmen er man mere opmærksomme på, at der skal uddannes lærlinge, men det kræver stadig, at man lægger sig i selen for at skabe en kultur, som får især de udenlandske underentreprenører til at tage lærlinge ind, siger han.

Skeen i den anden hånd

I 2013 kunne eksempelvis dagbladet Politiken berette, at der kun var oprettet to lærepladser på metroen ud af de forventede 25.000 årsværk i anlægsperioden.

Men blandt andet en partnerskabsaftale med arbejdsmarkedets parter samt en ny uddannelsesmodel, har været med til at sikre flere lærlinge på metrobyggeriet siden. Allerede samme år - altså i 2013 besluttede metroens bygherre Metroselskabet at indføre sociale klausuler i alle fremtidige kontrakter med krav om at tilknytte lærlinge. Det betyder, at entreprenøren kan få en bod, hvis lærlingekravet ikke overholdes, og en bonus, hvis der tages ekstra lærlinge ind. Sigurd Nissen-Petersen, der er vicedirektør i CMT, hovedentreprenør på metrobyggeriet, erklærer da også, at man har oppet indsatsen med at uddanne lærlinge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På et meget stort projekt med flere end 24 forskellige nationaliteter har lærlinge været lidt af en opgave, og vi har bestemt lært rigtig meget. Vi kan se, at vi skal tage nogle ekstra skridt ude på pladserne og håndholde forløbene endnu mere for at sikre kvaliteten. Nu har vi en god erfaringsbase, vi kan tage med videre og gerne deler med andre, siger han

Ros fra bygherreforeningen

I samarbejde med erhvervsskolerne har Metroselskabet desuden siden 2015 benyttet en ordning, hvor de unge kan komme i lære hos flere forskellige virksomheder i løbet af deres uddannelse. På den måde har man tilpasset lærlingeuddannelsen, så den bedre matcher behovet på de store anlægsbyggerier. Blandt andet den ordning får rosende ord med på vejen fra Henrik L. Bang, der er direktør i Bygherreforeningen.

- Metroselskabet har sat mange initiativer i gang selv og har haft målrettet fokus på at sikre lærlinge på projekterne. Men det er ikke alle bygherrer, der har samme volumen eller kan varetage samme setup i samarbejde med deres entreprenører. Derfor har vi netop søsat et nyt projekt, der skal hjælpe bygherrer med at skabe flere praktikpladser, siger han.

Bygherreforeningen er gået sammen med Region Hovedstaden og Region Sjælland samt Grundejernes Investeringsfond om at bruge 4,5 millioner kroner på at skabe flere praktikpladser på store bygge- og anlægsprojekter. Målet er at få flere unge igennem erhvervsuddannelserne og dermed flere faglærte til byggeriet.