Under de igangværende forhandlinger om et kommende regeringssamarbejde er ghettopakken til diskussion. Dermed er nedrivning af boligblokke i landets ghettoer på dagsordenen, og den diskussion viser uenigheder mellem SF og Radikale Venstre, der begge er mulige regeringspartner eller støtteparti til Mette Frederiksen og de øvrige socialdemokrater. Det skriver Jyllands-Posten mandag.

Der er endnu nogle knaster at høvle af, inden partierne eventuelt kan slå pjalterne sammen.

- Jeg synes, at det er utrolig mange mennesker, der skal have deres hjem revet ned, og mange steder på en meget ufleksibel måde. Vi går også ind for blandede boligområder, men vi foreslår en to-årig frist, hvor vi hjælper de her mennesker med at komme af ghettolisten, så deres hjem ikke skal rives ned, siger de radikales gruppeformand Sofie Carsten Nielsen, der vil give ghettoerne en sidste chance, inden nedrivningskuglen slynger ind i betonboligerne.

Står det til SF kan nogle boligområder få dispensation fra nedrivninger, som det allerede er tilfældet i blandt andet Finlandsparken i Vejle. Nedrivninger bør dog ikke udskydes i to år.

- Nogle gange lyder det, som om at alle de her boliger er fuldstændig fantastiske og nyrenoverede. Det er ikke rigtigt. Mange steder river man boliger ned, som trænger til at blive fornyet, siger partiets boligordfører Kirsten Normann Andersen og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå, at beboerne er berørte, men jeg forsøger at holde fokus på, at det er vigtigt, at vi får mere blandede boligområder.

Med hjemmel i ghettopakken skal boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år, nedbringe andelen af almene familieboliger til højest 40 procent. Derfor ønsker flere kommuner og boligforeninger ifølge Jyllands-Posten at rive ned, sælge fra eller omdanne dele af deres boliger til studerende eller ældre.

Ghettopakken blev vedtaget i november 2018. VLAK-regeringen fik støtte til deres forslag fra S, DF og SF.