Abonnementsartikel

Hele Weycors sortiment får nye navne, mens en enkelt maskine forsvinder.

Weycor har lavet en god gang sommeroprydning og har trimmet deres maskinprogram godt og grundigt til. Det skriver deres danske forhandler Scantruck i en pressemeddelelse.

Den tyske producent har visket tavlet helt ren og har ryddet op i sine gummihjulslæssere. Det betyder i praksis, at maskinerne fortsat eksisterer men i et andet navn. Eksempelvis er den 4,7 tons tunge hjullæsser AR60e blevet omdømt til AR400.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændringerne sker i forbindelse med nye skærpelser i motoremissionskravene, som for nogle maskinstørrelsers vedkommende allerede trådte i kraft i 2018.

- Der arbejdes i branchen hen imod Stage 5, og her er langt de fleste Weycor-modeller i mål. Weycor har valgt at udstyre alle deres maskinmodeller med katalysatorer. Derudover har nogle også partikelfilter, mens andre også anvender AdBlue. De mindste modeller hos Weycor er ikke relevante i forhold til Stage 5, da deres motorer yder for få kW, men Weycor har alligevel givet dem et facelift og nye navne, siger Per Lindenborg, der er produktchef hos Scantruck.

Bestseller forsvinder

Alle modellerne fra AR420 op til AR580 er samtidig blevet udstyret med opdaterede kabiner, og så er programmet blevet moderniseret i fire forskellige størrelser: S, M, L og XL.

Dog forsvinder AR35 Super-modellen.

- Det er en bestseller for os, men det er desværre en model, som Weycor har valgt skal udgå. Den får en afløser i løbet af 2020, som har en mindre motor, og som også må transporteres på en trailer. Vi håber på at få en testmaskine hjem senere i år, siger Per Lindenborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag er den største model der for AR680. Det er en 14,8 tons tung læsser med 215 hestekræfter. XXL-maskinerne vil fremover udelukkende blive ordreproduceret.

- Udover navneændringerne ligner maskinerne sig selv. Der er nogle facelifts, men ellers er der ikke de store ændringer. Den største ændring er faktisk udvidelsen af programmet med XXL-modellerne. Tidligere var AR105 på 9,2 tons Weycors største læsser. Den hedder nu AR580 og er den mindste i XXL klassen, forklarer Per Lindenborg.