Abonnementsartikel

I NCC's grusgrav i Stenstrup på Fyn går det til tider stærkt. Maskinfører Ken Christensen læsser mellem 50 - 150 lastbiler pr. dag og flytter dagligt 3000-4000 ton.

- Hvis du nu arbejder i en dagligvarebutik, så svarer mit arbejde til, at jeg både skal producere varerne, sætte varerne på hylderne og så også selv sidde ved kassebåndet. Der er mange ting at holde styr på, siger Ken Christensen.

Han er maskinfører hos NCC, hvor han kører i koncernens grusgrav i Stenstrup på Sydfyn. Ken Christensen er den eneste maskinfører i sin del af grusgraven, og han står selv for alle processerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Vaskeanlægget må ikke løbe tør for materialer. Pressefoto.

Det stiller selvsagt store krav til maskinen. Den skal være stabil, produktiv og effektiv. Men en anden afgørende faktor er maskinføreren. Særligt når hverdagen kan være så uforudsigelig, som det ofte er tilfældet i grusgraven.

- Jeg ved jo ikke, hvor mange lastbiler der kommer, eller hvornår de kommer, og hvad de skal have med, siger Ken Christensen.

Det kræver overblik og erfaring. Ken Christensen har begge dele. Den 48-årige maskinfører har de sidste 12 år arbejdet som maskinfører hos NCC - siden 2010 i grusgraven i Stenstrup. Så han ved lige præcis, hvordan han hurtigst og mest effektivt manøvrerer rundt mellem bunkerne for at læsse lastbilerne.

- To eller tre skovle så er lastbilerne læsset, siger Ken Christensen.

rich-media-3
3-4000 ton flytter maskinføreren hver dag. Pressefoto.

Samtidigt med lastbilerne, skal han også sørge for, at vaskeanlægget har nok materialer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har hele tiden i baghovedet, at jeg skal sørge for, at vaskeanlægget ikke løber tør for materialer. Så længe jeg kan se materialet øverst oppe i anlægget, ved jeg, at jeg har lidt tid at løbe på, siger maskinføreren, som klarer arbejdet med en Cat 982M.