Abonnementsartikel

Arveafgiften for virksomheder skal tilbage på 15 procent, viser aftalen mellem Socialdemokratiet og deres støttepartier.

Når en håndværksmester, anlægsgartner eller installatør de kommende år ønsker at overdrage virksomheden til næste generation, skal han hive flere penge op af lommen, end det var tilfældet før valget 5. juni.

Socialdemokratiet og deres støttepartier i den rødgrønne blok, er nemlig enige om at hæve arveafgiften for virksomheder tilbage til de tidligere 15 procent - modsat de 5 procent som regeringen Lars Løkke Rasmussen fik indført. Det ærgrer cheføkonom Lars Magnus Christensen fra SMVdanmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser helst, at pengene bliver i virksomhederne. Det er lidt som at miste en arm eller et ben, hvis de nye ejere får hakket 15 procent af egenkapitalen fra start af, siger han og understreger, at over halvdelen af danske arbejdspladser er i familieejede virksomheder.

Det er ikke en massakre. Men det betyder noget. Famlievirksomheden er ejerskab med hud og hår.

Cheføkonom Lars Magnus Christensen

SMVdanmark

- Det kan betyde, at der er nogle aktiviteter, som man skal lukke ned for, som ellers kunne have skabt øget vækst, lyder det.

Ny energi er vigtig

Ifølge cheføkomen er der altså meget, der taler for at holde arveafgiften på det nuværende niveau. En af begrundelserne er, at med nye ejere, kommer der ny, vigtig energi til familievirksomhederne.

- Vi ser, at de nye ejere tilføre mange familieejede virksomheder ny energi, men hvis man skal åbne nye markeder eller sætte nye aktiviteter i spil, er kapital det vigtigste grundstof for en virksomhed, siger han og argumenterer med, at stærke virksomheder er alfa omega, hvis Danmark skal bevare sin position som et af de rigeste lande i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han afviser dog, at genindførslen af de 15 procent, får kritisk betydning for landets virksomheder generelt.

- Det er ikke en massakre. Men det betyder noget. Famlievirksomheden er ejerskab med hud og hår. Det handler ikke om at trække en masse penge ud til sig selv, siger han.