Abonnementsartikel

Ny håndbog fra Teknologisk Institut kaster lys på muligheder og dilemmaer inden for genbrug af bygninger og bygningsdele.

Det store fokus på cirkulær økonomi har åbnet byggeriets øjne for Design for Disassembly. Metoden indtænker fremtidig nedtagning, adskillelse og genbrug.

En ny håndbog fra Teknologisk Institut tager udgangspunkt i eksisterende viden om Design for Disassembly og Teknologisk Instituts konkrete erfaringer med designmetoden. Håndbogen illustrerer desuden muligheder og begrænsninger gennem en række eksempler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Behov for retningslinjer

En af forfatterne bag håndbogen er Abelone Køster fra Teknologisk Institut. Hun anbefaler, at håndbogen anvendes under planlægning og projekter samt udvikling af materialer og produkter. Derudover kan den anvendes til at evaluere et projekt.

- Ved at gennemgå projektet systematisk, for eksempel for hver bygningsdel, så kan man konstatere, hvilke guidelines der er overholdt. Man kan på den måde få en kvantificerbar indsigt i, om et givent projekt lever op til Design for Disassembly, forklarer Abelone Køster.

Abelone Køster arbejder til daglig med specialistrådgivning af rådgivere og producenter om lovkrav og standarder ved genbrug af byggematerialer. Og hun oplever et behov for retningslinjer, når det gælder Design for Disassembly.

- Design for Disassembly rummer mange muligheder, men også en række dilemmaer for fremtiden. Man kan hurtigt blive forført af et nyt begreb. Derfor oplever vi, at der er behov for nogle retningslinjer, som producenter, bygherrer og rådgivere kan orientere sig efter, siger Abelone Køster.

Hun påpeger desuden, at der er forskel på, hvordan enkelte dele kan genbruges. I Danmark er det under 10 procent af nedrevet materiale, som havner på et deponi. Størsteparten nyttiggøres som nedknust materiale til vejfyld, idet langt den største fraktion af materialer fra nedrivninger er beton, murværk og andet mineralsk materiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvor størsteparten genbruges som et blandingsprodukt, og forholdsvis langt nede i fødekæden, så ser vi flere og flere eksempler på, at hele dele, som for eksempel vinduer, døre og gulve genbruges, eller at de designes, så de kan neddeles til rene materialer. Det er denne tendens, vi kan understøtte med den rigtige viden, siger Abelone Køster.

Flere penge i rene materialer

Genbrug kan omfatte hele bygningsdele eller fraktioner. Og de forskellige former for genbrug skal håndteres forskelligt, ligesom det kræver overvejelser om fremtidens behov.

- Det lyder godt med direkte genbrug af hele bygningsdele, men det er ikke så ligetil at genbruge et termovindue fra 1970'erne direkte som nyt vindue. På samme måde kender vi ikke fremtidens krav til bygninger, siger Abelone Køster.

Der er visse fordele ved større elementer, som kan genbruges, hvis selve elementet kan tages ud og bearbejdes på fabrik for at blive genbrugt i samme byggeri. Men selv om der er fordele ved genbrug af hele elementer, så ligger det største forretningspotentiale ifølge Abelone Køster i rene materialer.

- På lang sigt bør også større elementer let kunne adskilles i rene materialer, eller i hvert fald i grupper af materialer. Det er her, der er størst potentiale for et kommercielt marked. Udsortering i materialer og oparbejdning til nye produkter eller råmaterialer understøtter, at flest mulige projekter kan anvende materialet, og dermed at det kan sælges.