Abonnementsartikel

Det omdiskuterede forslag om en togbro over Vejle Fjord er endnu engang til debat. Enhedslisten og De Radikale vil se på muligheden for en tunnel som alternativ.

I Vejle har der været masser af modstand mod ideen om en togbro over Vejle Fjord, som en del af Togfonden-forliget, der blev vedtaget under Thorning-regeringen - og som delvist blev lagt i graven, da dansk Folkeparti i foråret forlod forliget.

Men der er stadig liv i planerne - og nu ønsker Enhedslisten og De Radikale at se på et alternativ til togbroen, nemlig en tunnel under Vejle Fjord. Det skriver Børsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En tunnel vurderes at koste omkring 5,23 milliarder - cirka 250 millioner mere end en bro.

- Vi fik jo nogle nye beregninger på et tidspunkt, som viste, at en tunnel ikke ville være så farligt meget dyrere end en bro, siger Enhedslistens Henning Hyllested til avisen.

Den nye transportminister Benny Engelbrecht er ikke på forhånd afvisende over for ideen, men han vil i første omgang efter sommerferien indkalde forligskredsen til en drøftelse.