Når bygninger skal rives ned eller renoveres, skal bygherre altid starte med at få gennemgået bygningen for problematiske stoffer i de gamle byggematerialer, som skal fjernes. Det gælder uanset typen af bygning, og hvornår den er fra. Det fastslår "Vejledning om håndtering af bygge- og anlægsaffald", som Miljøstyrelsen udgav i slutningen af 2018. Formålet var at give en samlet beskrivelse af alle reglerne på området efter styrelsens udlægning af lovene og guide branchernes aktører til at genanvende mere. Udgivelsen er blevet læst med interesse af Anke Oberender, centerleder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.

- Miljøstyrelsen slår fast med syvtommersøm, at der altid skal laves en bygningsgennemgang. Hidtil har man primært fokuseret på bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977. Ifølge vejledningen er det ikke en ny regel, at det gælder alle bygninger, men noget som kan udledes indirekte af affaldsbekendtgørelsens regler for anmeldelse, sortering og håndtering af byggeaffald, siger hun.

En bygningsgennemgang skal ske i form af en screening og en eventuel kortlægning for mulige miljøfarlige stoffer. Det gælder uanset, hvornår bygningen er opført, vedligeholdt eller renoveret.

Det er vores klare indtryk i Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, at reglen om, at alle bygninger skal gennemgås før renovering eller nedrivning, ikke overholdes i rigtig mange projekter. Dels fordi der er stor usikkerhed, og reglerne fortolkes forskelligt. Og dels fordi det nok også opleves som besværligt og fordyrende

Anke Oberender

leder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

Loven bliver ofte brudt

Det er en særdeles vigtig pointe, at der altid skal laves bygningsgennemgang, mener Anke Oberender, fordi der i gamle byggematerialer kan være mange forskellige problematiske stoffer såsom PCB, asbest, bly, cadmium og chlorparaffiner. Vejledningen kan derfor få stor betydning.

- Det er vores klare indtryk i Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, at reglen om, at alle bygninger skal gennemgås før renovering eller nedrivning, ikke overholdes i rigtig mange projekter. Dels fordi der er stor usikkerhed, og reglerne fortolkes forskelligt. Og dels fordi det nok også opleves som besværligt og fordyrende. Men har man styr på potentielle miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra start, er det en fordel på lang sigt for alle involverede parter i processen - dels forebygger man miljø- og sundhedsmæssige risici, dels undgår man risiko for senere forsinkelser, ekstraregninger og usikkerheder i projektet på grund af, at eventuelle problematiske stoffer opdages for sent, siger videnscenterlederen og fortsætter:

- Vi baserer vores indtryk af manglende overholdelse på de henvendelser, vi har på vores hotline. Vi forstår, at kortlægning af miljøfarlige materialer og omfanget af bygningsgennemgangen ofte giver grund til et opkald til os. Vi har også lavet undersøgelser hos kommuner og i branchen.

Millioner at spare

Det er ikke kun fraværet af ekstraregninger, der kan gøre en bygningsgennemgang til en fornuftig forretning. Genanvendelse er en anden. Det er nemlig massive mængder affald, der bliver til overs, når bygninger renoveres eller rives ned. Ifølge Miljøstyrelsen genererer bygge- og anlægsbranchen cirka en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. Kan affaldet finde ny anvendelse, er der store gevinster at hente.

- Det drejer sig om koloenorme mængder affald. Hvis vi kan give materialerne et nyt liv - eller to - ved at genbruge dem, så er der mange penge og ressourcer at spare, siger Anke Oberender.

Præcisering er tiltrængt

Mens det ikke er så vanskeligt at vide, hvornår der skal laves en bygningsgennemgang, er det knap så let at vide hvordan.

- Det er særligt omfanget af gennemgangen, som har skabt mange diskussioner. Der mener jeg, at Miljøstyrelsen har formået at præcisere, fortæller Anke Oberender.

Typisk vil en gennemgang omfatte en screening og en kortlægning. Ved screening af bygningen vurderer man, hvilke eventuelle problematiske stoffer eller materialer der kan forventes at være i bygningen. På baggrund af screeningen tilrettelægger man den efterfølgende kortlægning, hvor man udtager relevante prøver. Her kan bygherre med fordel få hjælp fra en rådgiver til at udføre de nødvendige miljøundersøgelser med prøvetagning, analyser og en kortlægningsrapport. I mindre projekter kan det også være entreprenøren eller håndværkeren, der står for det, lyder anbefalingen fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.

Det er desuden også bygherrens ansvar at sikre, at byggeaffaldet anmeldes til kommunen, senest 14 dage før projektet skal starte. Det gælder alle renoverings- eller nedrivningsprojekter, der omfatter et areal på mere end 10 kvadratmeter - eller hvor der bliver en affaldsmængde på over et ton.