Abonnementsartikel

Stemas er klar med både salg, udlejning og service fra ny hal.

Den danske importør af spanske Himoinsa-generatorer, Stemas A/S, har fuldført flytningen af aktiviteterne fra Skibby til Stemas-afdelingen på Værftsvej i Køge. Her har Stemas bygget en ny hal, som nu giver Himoinsa-salgschef Kim Møller og hans mandskab 800 kvadratmeter under tag til salg, udlejning og service.

- I efteråret 2017 købte Stemas A/S virksomheden Coaster Service A/S af Finn Amorsen, som i mange år var forhandler at generatorer og lystårne fra Himoinsa. De sjællandske aktiviteter fortsatte som en afdeling af Stemas, men fra Coaster Service-adressen i Skibby. Finn Amorsen har fortsat været Himoinsa-mand hos Stemas, indtil han nu går på pension. Dermed tager vi også afsked med Skibby som Himoinsa-center og goddag til vores Stemas-kolleger i Køge, fortæller Kim Møller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Effektiv og dynamisk

- Vores nye hal hos Stemas i Køge er bygget til vores formål, og vi får mulighed for at lave en mere effektiv og dynamisk afdeling. Foruden Himoinsa har Stemas også import af det brede program i minilæssere fra Weidemann samt komprimeringsudstyr fra Ammann. Alle tre er markante maskinmærker, og vi får værksteds-fællesskab med Weidemann- og Ammann-kollegerne, siger salgschef Kim Møller.

I det daglige bliver Dennis Grundtvig ansvarlig for Himoinsa-delen i Køge, som tillige består af to faste montører, foruden værkstedsfolk. Salgschef Kim Møller pendler som hidtil mellem Stemas' hovedafdeling ved Hadsten og den sjællandske afdeling.

Himoinsa er helt i front blandt producenterne af generatorer og lystårne. Den spanske producent laver alle typer diesel-, gas- og hybridgeneratorer samt nødstrømsanlæg. Modelkataloget starter ved små, håndholdte generatorer på 4,5 kVa og spænder til rene kraftværker på 3000 kVa.