En trepartsaftale mellem den daværende Venstre-regering, fagbevægelsen og arbejdsgiverne i 2016 havde til formål at sikre flere praktikpladser.

Aftalen skal i 2025 sikre op til 10.000 flere praktikpladser i forhold til 2016. Målet skal nås med pisk og gulerod. Pisken blev sidste år svinget flittigt. Det skriver DR.

41.639 virksomheder levede i 2018 ikke op til kravene fra aftalen. Tommelfingerregler siger, at man skal have cirka tre procent lærlinge målt i forhold til antallet af faglærte medarbejdere.

Rødglødende næstformand

- Skam jer, lyder det fra Ejner K. Holst til DR. Han er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og en af parterne bag trepartsaftalen.

- Hvis man vil have uddannet arbejdskraft, skal man også levere - uanset om man kan betale sig fra det eller ej, siger Ejner K. Holst videre.

Delmålet for 2018 lød på 2100 flere praktikpladser i forhold til 2016. Men virksomhederne har faktisk haft 3000 flere elever og lærlinge ansat.

- Det, synes jeg, vi skal være glade for. Så der er flere virksomheder, der har taget lærlinge, end vi havde regnet med, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening til DR.

18.869 virksomheder fik en bonus for at klare målene for antallet af praktikpladser. Det giver en kontant afregning på 25.000 kroner per helårselev, man havde mere end kravet.

Udregningen af Praktikplads-AUB, som aftalen hedder, er en smule teknisk. Den bliver udregnet i elevpoint. Den enkelte virksomhed kan i sin årsopgørelse se, hvor mange elevpoint, den skal have. For hvert point, virksomheden er under sit mål, skal den betale 27.000 kroner i bøde. Et point svarer nogenlunde til en elev. Men der er forskel på uddannelserne. Det forventes, at der vil mangle tømrere i fremtiden. Derfor giver en tømrelærling 1,09 point. Omvendt er det med for eksempel malere. Her får man blot 0,91 point for at have en malerlærling i firmaet.