Løvet hænger stadig mørkegrønt på træerne rundt om Københavns Kommunes anlæg på Kraftværksvej, og den lune sensommerbrise røber ikke med et ord, at vi snart går koldere tider i møde.

Men i hovedet på enhedschef Torbjörn Häggquist flyver det rundt med snefnug og rimtåge. Hvor andre overvejer en eftermiddag ved Amager Strandpark, tænker den øverst ansvarlige for vintertjenesten mestendels på, hvordan beredskabet skal hænge sammen fra uge 42, når opgaven vokser i omfang og kræver mere end 300 tilknyttede medarbejdere fremfor de nuværende fire faste.

- Vi har vores travleste periode lige nu, hvor vi skal sikre os, at ruterne er tegnet rigtigt op, og aftalerne er lukket med de private entreprenører, som er med til at sørge for glatførebekæmpelse i hele kommunen fra oktober til april, forklarer han, da Maskinteknik møder ham på kontoret på Amager, hvor vintertjenesten holder til.

Det er her, man lægger slagplanen for brugen af de små 42 millioner kroner, det koster, at holde københavnerne kørende i vinterhalvåret.

Cykelstier får A-mærket

Helt specielt for byen er det, at alle 600 kilometer cykelsti er klasse A - heraf 120 kilometer særligt udpeget cykelsti i særlig grad, som mindre kommuner prioriterer hovedveje. De får et A-mærke, hvilket betyder, at de skal være ryddet og saltet senest fire timer efter endt snefald. Man har også et særligt øje på dem, når det ikke sner. Hvad der faktisk er hovedopgaven for vintertjenesten.

- 80 procent af vores udkald sker uden den mindste sne, siger enhedschefen med et glimt i øjet og uddyber:

- Når der er risiko for rim på vejen, salter vi præventivt på alle de cirka 650 kilometer A-veje og altså også på de godt 600 kilometer cykelsti. Rim er langt farligere for trafikanterne end et tykt lag sne, lyder det.

I Københavns Kommune arbejder man kun med rydningsniveau A og B. De to sidste kategorier C og D bliver ikke benyttet.

Nye udfordringer

Når Torbjörn Häggquist bliver spurgt om, hvad der er den største udfordring for den københavnske vintertjeneste, væver han lidt, inden han svarer: "Forventningsafstemning i forhold til borgerne". Han forklarer:

- I vinteren 2010/11 fik vi mere end 3000 opkald fra borgere, som beklagede sig over manglende snerydning. Det var en hård vinter, så de opkald kom ofte, mens der var igangværende snefald. Vi har svært ved at rydde, før sneen ligger, men det har enkelte borgere en begrænset forståelse for. At håndtere den kommunikation, vil jeg mene, er vores største udfordring, lyder det fra enhedschefen, som påpeger, at København er en "organisk størrelse". Der kommer hele tiden nye krav.

- Tag for eksempel de gang- og cykelbroer kommunen har konstrueret over inderhavnen. Broerne er ekstra tæt på vandet og dermed omgivet af højere luftfugtighed. Det betyder, at risikoen her er ekstra høj for rim på vejbanen, siger han og uddyber, at man derfor har afsat en mand og en traktor til at stå klar udelukkende til den opgave.

Vil gerne sprede mindre salt

Der er dog også andre krav, som i dag trænger sig mere på end tidligere. Grønne krav. Det forsøger Torbjörn Häggquist blandt andet at honorere ved at skifte saltspredernes brændstof fra diesel til GTL, der er flydende naturgas. Sidstnævnte er fattigere på de skadelige NOx-partikler. Brændstoffet er snart klar til anvendelse. Samtidig ønsker enhedschefen sig også at kunne integrere ny software, som gør det endnu nemmere at sprede den helt korrekte mængde salt.

- Vi ser på alle løsninger, som kan gøre vores arbejde mere miljørigtigt, og som holder effektiviteten. I dag spreder jeg oftest 17 gram salt pr. kvadratmeter, mens jeg ved, at der i flere tilfælde er behov for mindre. Hvis man kunne udvikle en løsning til saltspredning, der mindede om den landmænd har til gyllespredning, kunne vi reducere saltmængden. Det ville glæde både skatteborgeren og miljøet, siger Torbjörn Häggquist, som i dag bruger godt 6000 ton salt til at holde København kørbar. Til en pris på 450 kroner tonnet, er der penge at hente på en reduktion.

- Vi oplever tit at blive spurgt om, hvad vi foretager os om sommeren. Det er nu, vi udfører alt forarbejdet, så vi kan rydde hele kommunen på 12 timer fra slutningen af første snefald, siger han.