Abonnementsartikel

Asbestfri eternit- og cembritplader kan stadig ikke genanvendes uden en særlig tilladelse, men nye undersøgelser kan måske åbne nye muligheder.

Mange almindelige parcelhuse, fritidshuse og alment boligbyggeri har eternitplader som tagbelægning. Men hvad skal bygherren og dermed håndværkerne stille op med dem, når de skal udskiftes? Skal de blot deponeres - eller er der mulighed for at genanvende og nyttiggøre dem?

Det er om at holde tungen lige i munden, fordi der både findes asbestholdige og ikke-asbestholdige eternitplader, og fordi reglerne kan være vanskelige at tolke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Centerleder fra Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB), Anke Oberender, fortæller, at videncentret ofte modtager spørgsmål og håndtering af eternit- og cembritplader.

- De fleste er heldigvis klar over, hvordan asbest skal håndteres, men er i tvivl om, hvad man skal gøre med asbestfrie plader, siger hun.

Ifølge VCØB er reglerne som følger:

Tagplader med asbest må - ligesom andre asbestholdige materialer - ikke genbruges og skal deponeres efter reglerne. Status for de ikke-asbestholdige eternit- og cembritplader i dag er imidlertid også, at det ikke er lovligt umiddelbart at genanvende og nyttiggøre dem, og at det kræver en konkret tilladelse efter reglerne i restproduktbekendtgørelsen at genanvende pladerne.

Det hænger sammen med, at fibercementplader produceret i dag typisk indeholder organiske fibre (PVA-fibre) og cellulose og kan være tilsat miljøfarlige konserveringsmidler (biocider). Desuden kan pladerne være overfladebehandlet eller malet. Det giver også risiko for, at der er indhold af for eksempel biocider eller tungmetaller, der kan udvaskes til miljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode grunde til forsigtighed

- Det er på baggrund af materialets indhold naturligvis med god grund, at myndighederne udviser forsigtighed omkring genanvendelse og nyttiggørelse af fibercement. I praksis betyder det, at størstedelen af alle fibercementplader fra nedrivninger eller renoveringer i Danmark stadig deponeres. Dette er selvfølgelig ikke optimalt ud fra et samfundsøkonomisk- og ressourcemæssigt perspektiv og ønsket om cirkulær økonomi, da pladerne, rent teknisk, i de fleste tilfælde er velegnede til genanvendelse eller nyttiggørelse, siger Anke Oberender.

Nye undersøgelser afdækker mulighederne

Derfor er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge forholdene nærmere. Inden udgangen af året forventes det, at styrelsen vil offentliggøre studier af blandt andet fibercement omkring risici for forekomst og uacceptabel udvaskning af miljøproblematiske stoffer fra materialet - og dermed omkring mulighederne for genanvendelse.

- For fibercementpladernes vedkommende er der chance for, at miljøprojektet kan give kommunerne et nyt grundlag for at opstille retningslinjer for forsvarlig genanvendelse og nyttiggørelse af pladerne. Selv om fibercementplader rent mængdemæssigt ikke er den største affaldsfraktion sammenlignet med fx beton og tegl, er ethvert trin i retning af cirkulær økonomi i byggeriet vigtigt. Men selvfølgelig er det afgørende, at det er både miljø- og arbejdsmiljømæssigt, og derfor afventer vi resultaterne af undersøgelserne med spænding, siger Anke Oberender.