Abonnementsartikel

Centimeterpræcist gravearbejde og fravær af oversigtstegninger i førerhuset er med et helt nyt gps-redskab fra Unicontrol klar til gravemaskiner i vægtklasserne op til 15 tons.

Udstyret med sensorer på skovl, bom og svingarm bliver det fremover lettere for gravemaskiner op til 15 tons at udføre gravearbejde med stor præcision. Fysiske tegninger, punktafmærkninger og målepæle hører også fortiden til. Behovet for hjælp fra landmåler og håndmand minimeres, og gravføreren får øget selvstændighed. Alle nødvendige oplysninger og data vises nemlig på samsung-skærmen inde i førerhuset.

- Teknikken findes allerede til store maskiner, men med vores system er det skaleret ned, så det kan bruges i gravemaskiner op til 15 tons. En gravfører vil frem over kunne styre skovlens position med stor præcision, fortæller Ehsan Ekhlas der er medudvikler af Unicontrols gps-system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er blot otte måneder siden, firmaet blev etableret, men deres produkt har været under udformning et års tid. Det er blevet til gennem dialog med entreprenører om deres ønsker og behov.

Det har resulteret i et simpelt og fleksibelt redskab, som ifølge skaberne efter 15-20 minutters oplæring vil kunne betjenes på et godt basis-niveau.

På Have & Landskab 2019 bliver det nye system vist frem for første gang.

rich-media-2
Ehsan Ekhlas fremviser samsung-panelet, som monteres i gravemaskinens førerhus. Herfra har gravføreren let adgang til tegninger og data for sit arbejde. Foto: Hans-Henrik Lærke.

Åbner markedet

- Ønsket om at lave et simpelt setup, der kunne åbne markedet for flere operatører har drevet os. Da vi kom på idéen, tog vi rundt og snakkede med entreprenører, fik inputs og demonstrerede løbende, hvad vores systemet kan, fortæller Rasmus Elving, der ligeledes har været med til at bringe nyheden til verden.

Fordi teknologien nu også kan bruges i mindre gravemaskiner, giver det mindre operatører mulighed for at få flere arbejdsopgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan eksempelvis være den selvstændige, der lejer sig selv og maskine ud til opgaver. Han vil nu kunne leve op til det gps-krav som oftere og oftere bliver stillet fra bygherre, siger Rasmus Elving.

Et samarbejde med Øbakke skal bringe Unicontrols produkt ud på markedet.