Abonnementsartikel

Doosan rydder gulvet på DX27 og flytter hele betjeningen op i joysticket.

Sydkoreanske Doosan excellerer i gravemaskiner fra 1,2 til 80 ton. I de nedre rækker er der dukket en spæd nyhed op, nemlig den bæltedrevne zero tail-model DX27Z. Den havde danmarkspremiere på udstillingen Have & Landskab de sidste dage i august.

Minigraveren har en driftsvægt på 2705 kg, en brydekraft på 2,4 ton og en motoreffekt på 21 HK.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vigtigste nyhed i forhold til forgængeren er, at hele betjeningen af maskinen nu foregår med joysticket. En af fordelene er, at der er blevet mere gulvplads i kabinen, som i øvrigt også er vokset lidt i størrelsen.

Sædet har også fået en opgradering på ergonomien, og man har arbejdet på at fjerne flere blinde vinkler fra førersædet.

Lidt mere udstyr er der også sivet ned fra de større maskiner. Dog ikke aircondition, som man fortsat må op i storebor DX35 for at finde.

rich-media-2
- DX27Z-modellen er opgraderet med blandt andet større kabine og mere gulvplads, siger Carsten Bisgaard, der er distriktschef hos importøren Jamas. Foto: Jess Ulrik Verge.