Abonnementsartikel

Man har oprettet en ny forening, som skal hjælpe med til at fjene stenene på vejen fra en militær til en civil karriere.

Fornylig var der fint besøg hos entreprenørfirmaet Arkils afdeling i Greve.

Her medvirkede forsvarsminister Trine Bramsen (S) nemlig ved et møde, hvor man afslørede en ny forening målrettet medarbejdere, der har gjort tjeneste i Forsvaret. Et initiativ, der har vakt genlyd. På mødet fik forsvarsministeren mulighed for at mødes og tale med nogle af de veteraner, der i dag er ansat i Arkil. Administrerende direktør Jesper Arkil forklarer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tanken bag initiativet er at skabe et fællesskab på tværs af Arkil, hvor medarbejdere med en militær baggrund kan mødes og sparre med hinanden og på den måde blive mødt med en forståelse for, hvad deres tidligere job har indebåret og haft af konsekvenser, lød det blandt andet.

Tanken bag initiativet er at skabe et fællesskab på tværs af Arkil, hvor medarbejdere med en militær baggrund kan mødes og sparre med hinanden .

Administrerende direktør Jesper Arkil

Arkil A/S

Vigtigt med anerkendelse

Hos Arkil mener man, at veteraner og tidligere soldater i forsvaret har en lang række kvaliteter og kompetencer, som passer godt til at være ansat i en entreprenørvirksomhed, men vejen fra en karriere i uniform til en civil ansættelse er ikke altid nem. Overgangen mellem et arbejde i Forsvaret og en civil virksomhed vil Arkil - med oprettelsen af den nye forening - gerne være med til at styrke yderligere.

- Vi vil med foreningen også gerne være med til at anerkende de soldater, som har været med til at værne om Danmark, også under indsatser i udlandet, siger Jesper Arkil.

Arkil har godt 2000 medarbejdere i Danmark - hvor mange der er veteraner har ikke været muligt at opgøre.