Abonnementsartikel

På baggrund af en konkret kundehenvendelse har Ajos investeret i en semimobilkran, der med det samme har gjort en forskel for kunden.

Samarbejdet mellem Ajos og den franske kranproducent Potain har eksisteret i 14 år. Kraner i mange størrelser er solgt eller udlejet til den danske byggebranche gennem årene, og nu har Ajos fået en ny Potain-kran til landet.

Der er tale om en semimobilkran med modelnavnet M21-4WDS. Overdelen er en Potain kran, mens den hollandske producent Montarent har udviklet en ny undervogn til kranen, som nu er ankommet til Danmark. Den første kontakt med Montarent opstod på verdens største entreprenørmesse Bauma i München i dette forår, og efterfølgende var Ajos' tekniske chef, Jørgen Saabye, og Jørn Rauff Larsen, afdelingschef for Kran og Hejs, i Holland for at se nærmere på den specielle kran.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg lagde efterfølgende en video af kranen online, og kort tid efter blev jeg kontaktet af en kunde, som var interesseret i den. I dag arbejder kranen på en byggeplads i Kolding for entreprenørfirmaet Hansson & Knudsen A/S, forklarer Jørn Rauff Larsen.

Vi kan pakke den sammen og flytte den og have den i gang igen på 20 minutter.

Formand Jesper Danielsen

Hansson & Knudsen A/S

Kranen har en bomlængde på 26 meter, hvor den indtil 12 meter har en løftekapacitet på 1800 kg. I yderpositionen er løftekapaciteten 700 kg. Derved klarer egenskaberne mange af de daglige kranopgaver, som knytter sig til en byggeplads, og så er den hurtig at stille op og tage i brug.

- Udover at den kan dække et stort areal fra én position, så er den hurtigt pakket sammen. Og på 20 minutter er den i gang på en ny position, siger Jørn Rauff Larsen.

Dermed er den helt i tråd med Ajos' øvrige semimobilkraner, også kaldt GMA-kraner (selvrejsende kraner), der er kendetegnet ved at være enkle, hurtige og semimobile, og derfor særligt velegnet til opgaver af kort varighed, for eksempel på en byggeplads, i et havneområde eller i industrien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Fra venstre ses afdelingschef for Kran og Hejs Jørn Rauff Larsen, salgschef Steffen Nørregaard Larsen og formand hos Hansson & Knudsen A/S Jesper Danielsen. Pressefoto.

Servicerer ti mand

M21-4WDS styres fra en fjernbetjening, og med krabbestyring er den ekstra fleksibel. Transporthastighed er 3,5 km/t på fast underlag, og 750 meter i timen hvor terrænet er ujævnt.

- Hvis man har brug for en lastbilkran i 30-35 timer om måneden, så er dette en billigere løsning, fastslår Jørn Rauff Larsen.

Det var Jesper Danielsen, formand hos Hansson & Knudsen A/S, der fattede interesse for kranen efter at have set videoen. Kranen blev leveret til projektet i Kolding i begyndelsen af uge 35, og den har allerede gjort en forskel.

- Den har på kort tid vist sig at leve op til forventningerne om en super god kran. Den har en stor rækkevidde og er meget fleksibel. Den servicerer ti mand på vores byggeplads på Bertram Knudsens Vej, hvor vi er ved at opføre 120 boliger i op til tre plan, fortæller Jesper Danielsen.

rich-media-4
Semimobilkranen blev straks sendt i arbejde på et boligprojekt i Kolding, hvor Kenneth Lynge Nielsen, servicemontør i kranafdelingen i Ajos' stod for introduktionen. Pressefoto.

Blandt de mange løfteopgaver er håndteringen af Lecamoduler på 2,40 gange 0,49 meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tidligere havde vi en lille kran på bælter, men denne her er en bedre løsning for os. Vi kan pakke den sammen og flytte den og have den i gang igen på 20 minutter. Det er også en fordel, at kranen er født både med en diesel og en elmotor. Så kan vi slå over på dieselmotoren, hvis der ikke er strøm tilgængelig, siger Jesper Danielsen.