Abonnementsartikel

Danske Regioner opfordrer miljøminister Lea Wermelin (S) til at give naboer til grusgrave samme vilkår som naboer til vindmøller og solceller.

Derfor opfordrer Danske Regioner nu miljøminister Lea Wermelin (S) til at etablere en ordning, så borgere, der bliver nabo til en grusgrav, kan få kompensation eller opkøbt deres hus, hvis de står i en udsat situation. Kompensationen skal betales af den virksomhed, der står for indvindingen i grusgraven.

I dag findes der lignende ordninger for naboer til vindmøller og solcelleanlæg. Derfor er det også på tide, at borgere med en grusgrav som nabo får samme vilkår, lyder det fra formand for Danske Regioners udvalg for miljø og råstoffer, Heino Knudsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi laver regionale planer for placeringen af grusgrave, tager vi hensyn til både miljøet, efterspørgslen på råstoffer og ikke mindst hensynet til de folk, der bor i nærheden, siger Heino Knudsen og fortsætter:

I regionerne gør vi i dag alt, hvad vi kan, for at borgerne ikke oplever gener i deres hverdag, når de bliver naboer til en grusgrav.

Formand Heino Knudsen

Danske Regioners udvalg for miljø og råstoffer

- Desværre kan vi ikke undgå, at der er borgere, der vil kunne mærke det, når der flytter en grusgrav ind ved siden af. Derfor er det også helt rimeligt, hvis man kompenseres af de virksomheder, der profiterer af at kunne grave grus op i ens baghave.

Grusgrave kommer tættere på

En kompensationsordning skal dog ikke stå alene. Allerede i dag arbejder regionerne aktivt med at beskytte naboer til grusgrave. For eksempel stiller man krav om nabohensyn til de virksomheder, der indvinder råstofferne, ligesom grusgravene placeres så langt fra beboelse som muligt.

rich-media-2
Udmeldingen kommer på ryggen af, at grusgravene som følge af ressourcemangel rykker tættere på byerne. Foto: Colourbox.

Det er desværre ikke altid nok til at forhindre, at naboernes ejendomme taber værdi. Samtidig vil det fremover blive nødvendigt at grave tættere på beboede områder, da råstofforbruget stiger, og råstofferne samtidig er på vej til at slippe op. Derfor vil en ordning, der beskytter de berørte borgere, være rettidig omhu, mener Heino Knudsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I regionerne gør vi i dag alt, hvad vi kan, for at borgerne ikke oplever gener i deres hverdag, når de bliver naboer til en grusgrav, siger Heino Knudsen og uddyber:

- Men i den nuværende situation kan vi desværre ikke undgå, at der er danskere, som vil blive berørt. Jeg håber derfor, at ministeren vil lytte til os og hurtigst muligt få etableret en ordning, så de mennesker, der bliver ramt, kan få en ordentlig erstatning.