Abonnementsartikel

E-maskinerne er et godt bud på, hvad der bliver stort på fremtidens byggepladser.

- Det er dejligt at kunne være med i allerforreste række, når der sættes så seriøst fokus på bæredygtigt materiel til fremtidens byggeri. GSV Materieludlejnings store konference med klimavenlige maskiner på dagsordenen gav Stemas lejlighed til både at vise materiel, der med el-drift nærmest er blevet veteran inden for bæredygtighed, materiel der stadig er fremtid, og materiel der kan medvirke til at holde el-maskinerne kørende på byggepladserne.

Sådan siger salgsdirektør Robert Kjærgaard, Stemas A/S, efter konferencen "Fremtidens Byggeri" på Docken i København. Danmarks største materieludlejer, GSV Materieludlejning A/S, stod bag konferencen, hvor en række foredragsholdere gav deres bud på tendenser og ambitioner i byggebranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

GSV havde samtidig indbudt nogle af udlejningsvirksomhedens leverandører til at vise, hvor de står i forhold til en grøn og bæredygtig maskin-fremtid.

Når el-maskinerne for alvor rykker ind på byggepladserne, bliver der behov for strømforsyning i hidtil uset grad.

Salgsdirektør Robert Kjærgaard

Stemas A/S

Nutiden og fremtiden

- Vi står rigtig godt. Weidemann-minilæsseren eHoftrac har for længst markeret sig og kører uden udstødningsgasser og stort set lydløst masser af steder, også i Danmark. Fra Yanmar havde vi lejlighed til at præsentere konceptmaskinen eFuzion, hvor "e" står for elektrisk og "Fu" for future - fremtiden. eFuzion-konceptet samler en række nøgleteknologier inden for elektrisk drift i en minigraver, der kan selv. El-drift, computerstyring og robotteknologi er integreret i eFuzion, som havde verdenspremiere på entreprenørmessen Bauma tidligere på året, forklarer Robert Kjærgaard.

rich-media-2
Himoinsa-salgschef Kim Møller med den naturgasdrevne generator HRGO, som kører på flydende naturgas. Og dermed kan forsyne el-maskiner på byggepladserne uden at belaste el-nettet. Pressefoto.

- Når el-maskinerne for alvor rykker ind på byggepladserne, bliver der behov for strømforsyning i hidtil uset grad. Det magter vores Himoinsa HRGO 40-generator, som kører på flydende naturgas, uden at belaste el-nettet. Ved arrangementet på Docken spurgte flere besøgende, om de måtte se generatoren i drift. Det var den allerede, men med et støjniveau på blot 56 dB blev den overdøvet af aktiviteten ved arrangementets spisesteder, siger salgsdirektøren.