Abonnementsartikel

Intelligente kabiner reducerer ventetiden ved hejsene for håndværkerne og øger deres produktivitet.

Situationen, hvor man længe venter på en elevator, der befinder sig på en anden etage, er ulidelig for alle, der har prøvet det.

Samme situation finder også sted i byggebranchen, hvor hejs ofte er eneste adgangsvej, når et byggeri går i højden. Her har ventetiden yderligere den effekt, at den nedsætter effektiviteten og i sidste ende kan det have økonomiske konsekvenser for de involverede parter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Denne flaskehals-situation har udlejningsvirksomheden Ajos a/s en simpel og effektiv løsning på. Med dobbelthejs er der to kabiner tilgængelige, som samarbejder om at fragte håndværkere og byggematerialer op og ind på de rette etager.

- Typisk opsættes der kun en enkel hejs på byggepladsen, og så er ventetiden en udfordring. Sådan plejer det at være, men vi oplever en stigende interesse for vores løsning med dobbelthejs, hvor to kabiner kører på hver sin side af masten, forklarer Thomas L. Madsen, sektionsleder for hejs-afdelingen i Ajos.

Helt aktuelt har Ajos netop udlejet og opstillet to Alimak dobbelthejs af typen "Scando 19/32" på den samme byggeplads i Esbjerg. Her er et større lejlighedsbyggeri i gang, og dagligt er mange forskellige håndværkere beskæftiget i de otte etager høje tårne. De skal fragtes op i byggeriet sammen med deres byggematerialer, og her spiller de to dobbelthejs en vigtig rolle.

- I det konkrete tilfælde havde kunden behov for, at mange folk og materialer kunne fragtes op på kort tid, så derfor valgte de selv et dobbelthejs for at reducere ventetiden kraftigt, siger Thomas L. Madsen.

Kabiner samtaler

Kabinerne på hver hejs øger effektiviteten ved, at de "snakker" sammen elektronisk. I praksis betyder det, at det hele tiden er den nærmeste ledige kabine, som bliver tilkaldt, når der trykkes på knappen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsmiljøet påvirkes ligeledes positivt, da håndværkerne ikke skal bruge energi på at være frustreret over en optaget hejs. Selv efter et byggeris faste elevatorer er blevet installeret, spiller dobbelthejs fortsat en vigtig rolle, da de har en væsentlig kapacitet.

Hver kabine kan løfte 1.900 kilogram og Ajos tilbyder flere forskellige typer af Alimaks dobbelthejs, hvor den største kan løfte 2.100 kg.

- Der er ingen tvivl om, at anvendelsen af dobbelthejs bliver mere og mere udbredt. Det giver også mening at spare på ventetiden på byggepladsen. Vi besigtiger byggepladsen og rådfører kunden, og ofte anbefaler vi en løsning med dobbelthejs. Samtidig spørger kunderne i stigende grad også selv ind til dobbelthejs, siger Thomas L. Madsen.

Ajos har samarbejdet med den svenske producent Alimak i en årrække, og siden 2006 har dobbelthejs været tilgængelig på det danske marked. I øjeblikket har Ajos syv aktive dobbelthejs fordelt over hele landet.