Abonnementsartikel

Bogen "Lastbilernes guldalder - beretninger fra førerhuset" fortæller en del af lastbilerne og deres chaufførers historie gennem de seneste 100 år.

Bogen, Lastbilernes guldalder - beretninger fra førerhuset, giver en stemme til 15 af de danske chauffører, der engang kørte i hele Vest- og Østeuropa, Mellemøsten og mange andre steder.

De 15 beretninger fra livet på landevejene er både spændende og forskelligartede. Blandt andet er det fortællingen om to chauffører, som kørte 18 levende strudse fra Danmark til Iran i vinteren 2004. Transporten var ikke nem, og både strudse og chaufførerne måtte stå mange strabadser igennem, før de var fremme. Blandt andet frøs det 37 grader, da de kørte over Tahir-passet i Tyrkiet. Strudsene overlevede, og i kraft af de var de første, kom de til at udgøre grundstammen i den enorme strudsekødsproduktion, som i dag er verdens anden største.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En tur på 14.000 kilometer

Preben Jørgensen kørte meget på Østeuropa, og her var han flere gange ude for at se ind i et pistolløb. Det er også ham som formentlig har kørt Danmarks længste tur.

rich-media-2
Fra kapitel 8: Preben Jørgensen kørte 14.000 kilometer tur-retur - Danmarkshistoriens formentlig længste tur, som endte med at blive mere end 14.000 kilometer lang.

Han var alene om det og turen tog seks uger og gik blandt andet til Almaty i Kasakhstan og retur via Tadsjikistan. Her var det ikke til at få kort, og da det var før GPS'ens tid, blev der kørt efter et gammeldags kompas.

I alt endte turen med at blive over 14.000 kilometer lang.

Fisk til tolderne

Fra Hirtshals blev der kørt masser af fisk sydpå, og det var der gode penge i, og én af dem fra bogen beretter: "Vi kørte så meget, at det ikke var sengetøjet vi sled op".

Chaufførerne var vant til at blive stoppet af politiet, og faldt der ikke fisk af til ordensmagten eller til tolderne, kunne det medføre, at der pludselig var et problem med bilen eller med fragtpapirerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Krig og katastrofer

Kvindelige chauffører er der ikke mange af, men i bogen fortæller Torild Aasen om hvordan det var at være kvindelig chauffør og køre til Iran og Irak.

Som kvinde skulle hun være omtrent dobbelt så god som mændene for at blive accepteret, og det blev hun. Den dag Tjernobyl atomkraftværket sprang i luften var hun ikke langt derfra, og den hændelse markerede enden på livet som chauffør.

rich-media-4
Fra kapitel 13: Tre gange kørsel med nødhjælp i Jugoslavien. Morten Nielsen fra Haderslev kørte i alt 878 tons nødhjælp fordelt på 26.447 kilometer i den tid han var i ex. Jugoslavien.

Andre har kørt lastbil i krigszoner, og i bogen er der beretninger fra tre chauffører, som kørte nødhjælp til de stridende parter under borgerkrigen i Jugoslavien. En form for kørsel hvor der undertiden blev skudt på dem og hvor miner, granater, ødelagte byer og snigskytter var en del af hverdagen.

Chaufførernes egne fotos

Men chaufførernes beretninger står ikke alene. Det hele er sat ind i en historisk såvel som en geografisk ramme, og de mange beretninger suppleres af de fotos chaufførerne tog dengang. Bogen fører også læseren fra erhvervets spæde begyndelse i årene efter Første Verdenskrig helt op til nutiden, og har et kik ind i branchens fremtid.

rich-media-5
Det med bøger om store køretøjer er ikke fremmed for Jens Jessen.

"Lastbilernes guldalder - beretninger fra førerhuset" er er skrevet af journalist og forfatter Jens Jessen, der tidligere har været journalist på Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det med bøger om store køretøjer er ikke fremmed for Jens Jessen. I 2005 udgav han bogen "Lastbilerne - vejens arbejdsmænd" og i 2007 udgav bogen "DAB - hele Danmarks bus- og lastbilfabrik".

Den nye bog er Jens Jessens 17. bogudgivelse.

rich-media-7
Bogens omslag.