Abonnementsartikel

Der er CO2-mæssige besparelser ved at bruge nedknust beton som erstatning for granittilslag i produktionen af ny beton.

Mangel på jomfruelige materialer, stort fokus på cirkulær økonomi i bygge- og anlægsbranchen og ikke mindst en åbning i lovgivningen, baner vejen for mere og bedre genanvendelse af nedknust beton.

Martin Kaasgaard er forretningsleder på Teknologisk Institut og projektleder på et projekt finansieret af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sammenligner man nedknust beton med granittilslag, som importeres fra Norge eller Sverige, så giver det miljømæssigt god mening at erstatte granit med nedknust beton af høj kvalitet som tilslag i ny beton, siger Martin Kaasgaard og fortsætter.

- Beregninger udført i projektet viser, at CO2-belastningen forbundet med knusning og transport af granit fra Norge til Danmark er tre gange så høj som for produktion af groft tilslag af nedknust beton.

Ifølge Martin Kaasgaard er der således et miljømæssigt incitament for betonproducenter til at genanvende deres spildbeton af høj kvalitet som tilslag i produktionen af ny beton af tilsvarende kvalitet.

- Lovgivningsmæssigt er der åbnet op for, at vi kan anvende nedknust beton i anlægsbeton, og vores resultater viser, at det kvalitetsmæssigt er forsvarligt, selv ved større erstatningsgrader end tilladt, siger Martin Kaasgaard og tilføjer, at trods de gode resultater, skal man huske at tage øget udtørringssvind i betragtning i forhold til den ønskede anvendelse af betonen.