I 2019 fik Vejdirektoratet slået fast, at vi spilder 77 millioner timer på vejene om året, hvilket koster det danske samfund 24 milliarder kroner. 2019 blev også året, hvor vi fik en investeringsplan for infrastrukturen. Den tidligere blå regering blev med DF i marts 2019 enige om en plan til 112 milliarder kroner, der skulle udbygge infrastrukturen frem til 2030.

Planen holdt dog kun få måneder til folketingsvalget i juni. Magten skiftede hænder, og den nye socialdemokratiske regering ville starte forfra. Og det venter vi så på.

Den nye plan for infrastrukturen skal være grøn, og ordet infrastruktur bliver nok udskiftet med mobilitet. Der skal også lægges mere vægt på kollektiv trafik og cyklisme. Det sidste er allerede sket med finansloven for 2020, som indeholder en medfinansieringspulje på 50 millioner kroner til kommunale cykelprojekter. Der er også afsat 75 millioner kroner til en grøn buspulje og knap 200 millioner kroner til bl.a. takstnedsættelser i den kollektive trafik. Men intet til vejene.

Kollektiv trafik og cyklisme er vigtige elementer i en mere grøn mobilitet, men vi kan ikke se bort fra, at 80 procent af persontransporten sker i bil, mens togtrafikken står for 8 procent, rutebusser for 4 procent og cykler for 3 procent. Resten er med fly, skib og turistbusser. Bilernes andel vokser, mens jernbanen taber markedsandele trods massive investeringer. Når bilernes andel vokser skyldes det bl.a., at vi pendler længere, og at den kollektive trafik ikke kan opfylde transportbehovet, uden at det tager meget længere tid. For mange især uden for byerne vil det tage to til tre gange så lang tid at benytte den kollektive trafik i forhold til bilen.

Vejnet skal udbygges

Vi bliver derfor nødt til at udbytte vejnettet og især motorvejsnettet frem til 2030, men det er ikke ensbetydende med, at en infrastrukturplan ikke kan være grøn. Det er i høj grad et spørgsmål om hvilke drivmidler, der bruges til køretøjer. Og her vil el, brint og biogas fortrænge benzin og diesel og dermed bidrage til mindre CO2- og partikeludledning.

Samtidig vil man med miljøvaredeklarationer på byggematerialer (EPD), kunne fremskynde byggeri med lavest mulige CO2-udledning. Når det gælder jernbanen, skal der styr på et løbsk signalprogram, der foreløbig er ni år forsinket og som udskyder den helt nødvendige elektrificering. Vi skal fremrykke elektrificeringen, så der hurtigere kan indsættes eltog, der både kan køre hurtigere og som udleder langt mindre CO2.

Samtidig er der brug for opgradering af hastighederne på jernbanen og nyt togmateriel, der sammen med elektrificeringen kan gøre togene mere attraktive at benytte. Det vil smitte positivt af på hele den kollektive trafik.

Mærkbare konsekvenser

Det er helt nødvendigt i 2020 at få en investeringsplan for infrastrukturen, så trængslen mindskes og mobiliteten styrkes. Gøres det intet, vil trængslen frem til 2025 stige med næste 50 pct. og 80 pct. frem til 2035.

Det vil have mærkbare konsekvenser for virksomhedernes muligheder for at rekruttere arbejdskraft. Ganske enkelt fordi den stigende trængsel betyder, at vi ikke kan pendle så langt. Det vil koste arbejdspladser og vækst.

Så lad 2020 blive året hvor vi får en grøn investeringsplan for infrastrukturen.

Godt nytår.