Abonnementsartikel

ConExpo er årets højdepunkt for mange producenter og købere, og trods den hastigt voksende virusepidemi er messen kun påvirket i begrænset omfang.

Flere gange dagligt har arrangørerne bag ConExpo-messen i Las Vegas de seneste dage opdateret om situationen i forhold til coronavirussen.

Selvom messen har fået en del aflysning fra besøgende, er der fortsat over 118.000 forhåndsregistrerede gæster. Det oplyste arrangørerne omkring midnat mellem mandag og tirsdag dansk tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere udstillere har også meldt afbud. Mest markant var Volvo Group, som torsdag aften meldte ud, at ingen fra deres rækker, blandt andet Volvo CE og Volvo Trucks, ville deltage på messen. Men Volvos store stand er allerede stillet op, og de mange maskiner står klar. Derfor har Volvo hyret lokale folk til at betjene messestanden, så gæster fortsat kan se nærmere på de svenske maskiner.

Andre, mindre udstillere har helt meldt afbud, men ifølge arrangørerne er det kun i begrænset omfang. Messestandene på ConExpo har et samlet areal på lige over 250.000 kvadratmeter. Af dem er lidt over 6200 kvadratmeter blevet ledige igen på grund af afbud. Og cirka en fjerdedel af det areal er blevet lejet ud til andre.

Så alt i alt er ConExpo klar i en fornuftig forfatning, og omkring 2300 udstillere står klar i Las Vegas. Messen begynder klokken 9 lokal tid (17 dansk tid) i dag og løber frem til og med lørdag.