Abonnementsartikel

Zaxis-7 serien skal give en hel række forbedringer for både maskinfører og entreprenør.

Hitachi er klar med den nye generation af mellemstore Zaxis-7 gravemaskiner. Det drejer sig om de Stage 5-godkendte ZX250-7, ZX300-7 og ZX350-7 gravemaskiner.

Zaxis-7 gravemaskinerne kan give besparelser på brændstof-økonomien med op til 10 procent i forhold til den foregående generation af mellemstore gravemaskiner. Brændstoføkonomien på maskinerne kan følges med nye ECO-måling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hitachis nye generation kan benyttes til en lang række forskellige projekter. Tilbehør skiftes hurtigt med de forbedrede hydrauliske forud-indstillinger på skærmen i kabinen. Alt kan indstilles og tilpasses maskinførerens ønsker. Det skal sikre høj produktivitet samtidig med, at brændstofforbruget sænkes.

De nydesignede kabiner er skabt til at give et komfortabelt arbejdsmiljø, hvor maskinføreren oplever et af markedets laveste støjniveauer og 20 procent mindre vibration end i den foregående generation.

rich-media-2
Flere opdateringer i kabinen skal øge komforten og sikkerheden for maskinføreren.

Nye funktioner som den synkroniserede bevægelse af sædet og konsollen reducerer førerens træthed. Højden af konsollen er justerbar - dens ergonomiske design gør betjeningen nem - og den nye otte tommer skærm er tydelig at aflæse.

Bedre udsyn øger sikkerheden

Sikkerheden er øget med Aerial Angle-kamerasystemet, der giver et 270-graders udsyn i fugleperspektiv. Maskinføreren kan vælge imellem seks billedfunktioner, der viser, hvad der foregår i maskinens nærmeste omgivelser. Udsynet styrkes yderligere af de nye arbejdslygter og af parallelviskerens forøgede arbejdsområde.

De nye Hitachi Zaxis-7 gravemaskiner er løbende blevet testet i Japan og bygget til at holde en konstant høj rådighedstid. Der har blandt andet være fokus på at lave nem adgang til vedligeholdelse og rengøring. En tovejs-afbryderkontakt gør det muligt at afkoble batteriet og udføre service uden at nulstille data på skærmen. Dermed kan driften fra de seneste 72 timer fortsat aflæses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Hitachi ZX300LC-7 i arbejde.

Hitachis fjernovervågningssystemer, Owner's Site og ConSite, giver ejeren adgang til vigtige data og værktøjer til at administrere maskinen. Begge systemer sender dagligt driftsdata via GPRS eller satellit fra gravemaskinen til Global e-Service. Der leveres en månedlig rapport, og via en app sendes der straks advarsler, hvis der skulle opstå problemer med maskinen. Dette er med til at reducere vedligeholdelsen og minimere risikoen for nedbrud.

I Danmark importeres, forhandles og serviceres Hitachi gravemaskiner af H.P. Entreprenørmaskiner.