Vinter i Danmark virker efterhånden som et forlænget efterår, hvor temperaturen er i plus, og nedbøren er flydende. Derfor holder sneplove og saltspredere i stort omfang stille.

De milde vintre i både starten og slutningen af sidste år betød, at Vejdirektoratet i 2019 spredte mindre salt på vejene end nogensinde siden år 2000, hvor man begyndte at bruge den nuværende målemetode.

Bundrekorden har indtil videre været holdt af netop år 2000, men det blev altså undergået sidste år, hvor Vejdirektoratet blot spredte 27.328 tons salt mod 58.700 tons på en normalvinter.

I øvrigt var der stor geografisk forskel på, hvor saltsprederne blev sendt på gaden. På Sjælland var det således kun nødvendigt at foretage 50 udkald, mens der var 80 udkald i Nordjylland.

Hvad angår snerydning, er tallene endnu lavere. I alt foretog Vejdirektoratets entreprenører blot 20 timers snerydning pr. 100 kilometer spor i 2019 mod 181 timer på en normalvinter.

Og al snerydning fandt i øvrigt sted i første del af 2019. I efterårs- og vintermånederne op mod årsskiftet blev der slet ikke foretaget snerydning på de hjemlige statsveje. Sådan en situation har vi ikke oplevet siden 2007. På normalvintre foretager Vejdirektoratets entreprenører 50 timers snerydning pr. 100 kilometer spor i 2. halvår.

Vinterfakta:

På en normal vinter har Vejdirektoratet udkald til saltning gennemsnitligt 107 gange, og der bliver brugt 58.700 tons salt.

Udkald til saltning betyder det antal udkald, der har været på Vejdirektoratets ruter landet over. Et udkald svarer til, at der har været kaldt ud på samtlige ruter én gang.

Vinteren i Vejdirektoratet varer fra oktober til maj, hvor Vintercentralen overvåger vejenes temperaturer hele døgnet.

Vejdirektoratet har cirka 250 saltspredere og cirka 600 sneplove, som kan gå i aktion.