Abonnementsartikel

Knap halvdelen af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder oplever, at private kunder annullerer deres ordrer. Det viser en ny spørgeundersøgelse. Derfor hilses det velkomment, at der er udsigt til en bred politisk opbakning til at hæve håndværkerfradraget.

En bred vifte af partierne i Folketinget (SF, V, K, NB og DF) er positive over for at hæve håndværkerfradraget eller slå flere års fradrag sammen i 2020. Flere af partierne vil dog først have undersøgt effekterne af tiltagene nærmere.

At det vil få flere til at renovere deres hus eller lejlighed er der dog ingen tvivl om. I en helt ny spørgeundersøgelse, som Dansk Byggeri har foretaget blandt befolkningen, siger hver tredje, at de har projekter, som de vil gennemføre, hvis håndværkerfradraget bliver forbedret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vedligeholdelse og renoveringer af de mange ældre parcelhuse landet over er en stor opgave, der lige nu er bremset hårdt op. Det betyder, at endnu flere håndværkere risikerer at miste deres arbejde, og at boligerne ikke bliver energirenoveret. Det kan en forbedring af håndværkerfradraget hjælpe på her og nu, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius.

Dansk Byggeri har fremlagt en investeringsplan med 12 konkrete forslag til, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan komme på fode igen. Et af forslagene er netop at gøre håndværkerfradraget mere attraktivt. Det skal blandt andet ske ved at gøre det muligt at bruge tre års fradrag på samme år og at fordoble fradragets ligningsmæssige værdi til 50 procent. Ekstraordinært for i år foreslår Dansk Byggeri derudover at lade fradraget gælde alle typer af opgaver og at fordoble håndværkerfradraget til 25.000 kroner pr. voksen i husstanden.