Abonnementsartikel

En enorm ringvold skal værne det nye oplevelsescenter ved Ringkøbing mod vejrets rasen. Det er Stauning Maskinstation, som har skullet flytte de mange ton sand og grus. 

I Ringkøbing skyder en stor ringvold op i det flade landskab. Med en højde på 13,5 meter mærker man fra toppen vestenvinden ruske - og netop her ligger årsagen til, at Stauning Maskinstation har flyttet de 350.000 kubikmeter jord, som udgør volden. Oplevelsesarenaen Naturkraft skal nemlig beskyttes mod de til tider voldsomme vestjyske vejrguder, inden det åbner 4. juni 2020.

rich-media-1
Et større byggeri og et naturareal på 30.000 kvadratmeter skal beskyttes af den nye vold. 

I forbindelse med opførelsen har der dog også ligget en anden udfordring. Det 2.000 kvadratmeter store indendørs oplevelsescenter er nemlig kilet ind i selve ringvolden. Og derfor har jordentreprenøren måtte finde frem til en løsning, der eliminerer det massive jordtryk mod bygningen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den største udfordring i anlægsarbejdet har været at sikre bygningen mod det store tryk fra volden. Vi har derfor allieret os med specialleverandøren BG Byggros. De har hjulpet os med at etablere en jordtryksneutral opfyldning mod bygningen, fortæller Jesper Frost, gravemester hos Stauning Maskinstation.

Innovativ tænkning

Med en højde på 13,5 meter er den jordtryksneutrale opfyldning en af de hidtil største af sin slags på verdensplan. Derfor har det været nødvendigt at tænke ud af boksen:

- Der er tale om en innovativ konstruktion, hvor geoarmeringsnet, sandfyld og en drænende komprimerbar isolering ligger lag på lag og sikrer, at jordtrykket mod bygningen elimineres, forklarer Jesper Frost.

rich-media-3
Der har været skub på arbejdet, som skulle stå færdigt til juni. 

Sandwich-konstruktion standser kraften fra jordenAdministrerende direktør i BG Byggros, Anders Kjeld, understreger, at det med kendte teknikker har været muligt designe den rekordstore jordtryksneutrale opfyldning.

- Det er ikke ualmindeligt at beskytte en bygning mod et stort tryk fra en tilstødende jordmasse. Men vi har dog aldrig før gjort det i 13,5 meters højde. Den jordtryksneutrale opfyldning, vi har anlagt i samarbejde Stauning Maskinstation, er uden tvivl en af verdens største - og det har selvfølgelig været en spændende udfordring for os.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan gør vi

BG Byggros-direktøren uddyber, hvordan opfyldningen beskytter bygningen mod trykket fra den 13,5 meter høje ringvold:

- Vi anvender geoarmeringsnet i en særlig sandwich-konstruktion, hvor vandrette lag på 0,4 meter sikrer, at nettene armerer sandlaget og optager jordtrykket. Samtidig bruger vi i alt 300 millimeter komprimerbar drænende isolering, som sikrer, at der ikke opstår et vandtryk mod væggen.

Resultatet er jordopfyldning, der holder de store mængder jord og det enorme tryk væk fra det 2.000 kvm store oplevelsescenter, så det ikke risikerer at styrte sammen.